Artikel top billede

IBM-boss Virginia "Ginni" Rometty har skrevet et åbent brev til USA's kommende præsident Donald Trump med flere konkrete forslag til at gøre USA stort igen. (Foto: HO)

It-eliten flokkes om Donald Trump: Har masser af ønsker og gode råd

De amerikanske it-giganters topdirektører har alle en holdning til valget af Donald Trump som landets næste præsident. Mest konstruktiv er IBM's direktør, som i et åbent brev har flere konkrete råd til Donald Trump.

Mens valget af den Republikanernes Donald Trump til USA's næste præsident stadig fordøjes i nyhedsmedier over hele planeten, er it-branchen klar med fremstrakte hænder til Vestens nye leder.

Således har Amazons topdirektør Jeff Bezos ønsket tillykke med sit mest åbne sind på Twitter, mens Microsoft-bossen Satya Nadella gratulerer på LinkedIn med en længere Microsoft-vinkel på indsatsområder i de kommende år.

IBM er mest positiv

Derimod er Apples CEO Tim Cook noget mere tilbageholdende med den udstrakte hånd, efter han i et brev til Apple-ansatte ifølge Buzzfeed opfordrede sine medarbejdere til at hjælpe hinanden, hvis de følte sig nervøse.

Google-direktør Sundar Pichai udtalte for nyligt på en konference I London, at han mener, at der er store udfordringer med den marginaliserede amerikanske befolkning, som netop Donald Trump henvendte sig til i sin valgkampagne.

Andre it-folk har talt om at løsrive Silicon Valley og Californien fra USA ovenpå valget, som du kan læse her: Derfor vil it-folk løsrives fra USA

Den mest positive og på samme tid konstruktive udmelding kommer fra IBM's administrerende direktør Ginni Rometty. I et længere, åbent brev opfordrer hun Donald Trump til at kigge på nogle af Big Blues ideer og ekspertiser for at gøre USA til et stort land igen.

"Jeg ved, du er involveret i at hjælpe den amerikanske økonomi til vækst på måder, som er godt for hele befolkningen," indleder Ginni Rometty sit åbne brev til Donald Trump med.

Flere konkrete forslag

Herefter følger der i brevet et idekatalog, som den nyvalgte præsident ifølge IBM-direktøren med fordel kan kaste sig over i de kommende måneder.

Først og fremmest adresserer Ginni Rometty den amerikanske beskæftigelse, som kan få et spark i den rigtige retning med satsninger på it-områder som eksempelvis cyber-sikkerhed, data science og kunstig intelligens.

Ginni Rometty påpeger, at den kommende amerikanske præsident bør investere i smart infrastruktur, herunder Internet of Things (IoT)-infrastruktur, som IBM tilfældigvis også arbejder med.

Herudover fremhæver IBM-direktøren, at der på sundhedsområdet kan spares over 6.000 milliarder kroner over en 10-årig periode med den bedst practice, som IBM har foreslået i form af blandt andet øget datadeling og -analyse.

Støtter skattereform

Datadeling går igen i bestræbelserne på at spare anseelige summer på statsligt spild og ineffektivt ved blandt andet at kunne mindske snyderi med offentlige midler.

Mod slutningen af sit brev til Donald Trump bakker Ginni Rometty den kommende præsident op i, at der skal skrues på skattesystemet, så det bliver mere konkurrencedygtigt.

"Vi støtter din regerings og Kongressen i at vedtage en skattereform tidligt i 2017," lyder det fra IBM-direktøren.

Til allersidst skriver IBM-direktøren, at USA's mange krigsveteraner kan få hjælp i et pilotprogram via selskabets supercomputer Watsons evner til at stille den rette diagnose.

Alene med IBM-forslagene skulle Donald Trump så også være beskæftiget i den første tid som USA's 45. præsident.

Læs også: 
Bombe under iPhonen: Efter valget af Trump kommer Kina med trusler mod Apple

DI Digital om valget af Donald Trump: "Det er svært at se noget som helst positivt ved det"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere