DI Digital om valget af Donald Trump: "Det er svært at se noget som helst positivt ved det"

Interview: Valget af Donald Trump er stærkt bekymrende, lyder det fra den danske it-erhvervsorganisation, DI Digital. "Vi opfordrer til, at de virksomheder, der er eksponeret for det amerikanske marked, anlægger en ‘vent og se holdning," siger direktør Adam Lebech.

Artikel top billede

(Foto: Meincke Sif)

Den danske it-brancheorganisation DI Digital frygter for konsekvenserne af valget af Donald J. Trump som den næste amerikanske præsident.

Adam Lebech, branchedirektør fo DI Digital, frygter især, at USA vil slå ind på en protektionistisk linje, der kan gå ud over danske it-virksomheders eksport til USA.

"Hvis Donald Trump ønsker at gennemføre den politik, som han er gået til valg på er det stærkt bekymrende. Det vil betyde, at USA bevæger sig i retning af mindre frihandel, og det kan få konsekvenser for den danske eksport. Jeg har meget svært ved at se noget som helst positivt i det," siger Adam Lebech, der er branchedirektør for DI Digital.

Det kan især ramme it-virksomheder, som enten eksporterer til USA eller som har afdelinger i USA, der som bekendt er hjemsted for it-verdens epicenter, Silicon Valley.

Læs også: Silicon Valley i chok: Hvad vil der ske med it-industrien med 'The Donald' som præsident?

Erhvervsorganisationen opfordrer dog sine medlemmer til at afvente meldinger om, hvilken politik Donald Trumps administration har tænkt sig føre i praksis. 

"Vi kan håbe, at vi kommer til at se en mere forsonlig og pragmatisk linje fra Trump og at han måske vil trække i land på nogle af de markante udmeldinger, som han kom med i valgkampen," lyder det fra Adam Lebech.

Betyder det dermed også, at I opfordrer virksomhederne til at være mere påholdende i forhold til nyinvesteringer i den kommende tid? 

"Vi opfordrer til, at de virksomheder, der er eksponeret for det amerikanske marked, anlægger en ‘vent og se holdning." 

Giver det her danske virksomheder grund til at overveje, om de skal orientere sig mod andre markeder end USA? 

"Jeg synes, at det for tidligt at sige. Trumps udtalelser om frihandel har især rettet sig mod Mexico og Asien. Vi ved endnu ikke, hvordan en Trump-regering vil forholde sig i forhold til samhandel med EU," siger han. 

Kan det her føre til et chok i stil med det, som vi så med finanskrisen eller dot-com-boblen i begyndelsen af årtusindet? 

"Det er for tidligt at sige. Det afhænger igen af, hvad Trump kommer til at føre ud i livet i praksis. Men vi kan være bekymrede for, at en mindre frihandelsorienteret politik vil være særdeles skidt for verdensøkonomien, hvor vi kommer til at se en negativ spiral, hvor den internationale handel falder og varerne bliver dyrere," siger han. 

Frygter større teknologi-skepsis

Adam Lebech mener ligeledes, at der er grund til at været bekymret for tendenserne til en mere teknologi-skeptisk linje fra Donald Trump. 

"Der synes at være en vis nervøsitet for effekten af ny teknologi og globalisering hos mange af Trumps vælgere, og det vil være stærkt bekymrende, hvis vi i de kommende år kommer til at se en udvikling, hvor teknologiske forandringer ikke længere ses som en positiv udvikling," lyder det fra Adam Lebech.

Læs også:
Donald Trump: Apple skal tvinges til at flytte al produktion hjem til USA 

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Admin By Request

    Sikkerhedspolitikken skal følge brugeren - ikke virksomhedens firewall

    Med det nye produkt - Web Access Management - vil danske Admin By Request flytte IT-sikkerheden frem i processen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job