Artikel top billede

Om få måneder kan Apple være på vej med iPad i en helt ny størrelse

Ifølge flere kilder vil Apple snart præsentere en iPad i en helt ny størrelse.

Flere rygter peger nu på, at Apple kort efter nytår vil lancere en iPad i en helt ny størrelse - nemlig 10,5 tommer.

Den bliver dermed mindre end Apple største iPad Pro på 12,9 tommer og større end den mindste iPad Pro, der har en skærm på 9,7 tommer.

Det skriver det taiwanesiske medie Digitimes.

Tidligere på året blev samme rygte bragt til torvs af analytikeren Ming Chi Kuo fra analysefirmaet KGI, der normalt vurderes til at være en relativ pålidelig analytiker med gode kilder i Apples asiatiske netværk af underleverandører.

Bemærkelsesværdig afvigelse

Introduktionen af en iPad med en størrelse på 10,5 tommer vil være en bemærkelsesværdig afvigelse i skærmstørrelse for Apple, der siden lanceringen af den første iPad i 2010 har holdt fast i en skærmstørrelse på 9,7 tommer på den mest populære "standard iPad."

Folk der ønsker en mindre eller større iPad har været henvist til henholdsvis en iPad Mini på 7,9 tommer eller en iPad Pro på 12,9 tommer.

Apple fortsætter ifølge Digitimes dog med at sælge iPads på 9.7 tommer til en nedsat pris.

Læs også: Fem erkendelser efter fire måneder med iPad Pro: Sådan er den at arbejde med

Virksomheder og uddannelser vil have større skærme 
Digitimes kan ligeledes berette, at den nye skærmstørrelse bliver introduceret, fordi enterprise-virksomheder og uddannelsessektoren ofte efterspørger tablets, der er en anelse større end de 9,7 tommer, som indtil nu har været udgangspunktet for Apples iPads.

Apple-mediet 9to5Mac har tidligere gættet på, at Apple satser på, at det er muligt at udstyre iPaden med en større skærm uden at forøge de fysiske dimensioner på iPaden.

Apple-analytikeren Ming Chi Kuo gætter desuden på, at den nye iPad vil blive udstyret med en A10X-processor, der er en modificeret udgave af den A10-processor, som sidder i iPhone 7.

Ifølge Digitimes ventes det, at Apple vil præsentere den nye iPad i starten af 2017.

Den seneste iPad blev lanceret i april 2016, og vælger Apple at fastholde denne cyklus ligger præsentationen af den nye iPad altså 4-5 måneder ude i fremtiden.

Læs også:
Test: Ny iPad Pro på 9,7-tommer er den bedste tablet - men måske skal du købe en anden 

Vil du kunne arbejde på din iPad? Så bør du overveje dette tilbehør




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere