Artikel top billede

Redigeret skærmdump fra HornskovVindbergs hjemmeside.

Trustpilot koger: Inkassobureau ramt af vild shitstorm efter stævning af enkeltmandsfirma

Fra stjernerating til under middel. Så hurtigt er det gået for inkassobureauet HornskovVindberg, efter det for nyligt har stævnet en enkeltmandsvirksomhed for at være åbenmundet på Trustpilot.

Inkassofirmaet HornskovVindberg har ifølge eget udsagn ligget nummer et i sin kategori på anmeldersitet Trustpilot tre år i træk, og har dermed udnævnt sig selv som Danmarks bedste inkassobureau.

Den titel får HornskovVindberg mere end svært ved at forsvare, efter selskabet har stævnet enkeltmandsvirksomheden Din Hvidevare Reparatør, som er ejet af Jens Høgni Højgaard.

Det kan du læse mere om her: Jens Højgaard skrev negativ anmeldelse på Trustpilot - nu er han blevet sagsøgt for 11.419 kroner

For mens inkassobureauet i starten af denne uge lå til topkarater over 9 ud af 10 på Trustpilot efter godt 350 anmeldelser, har der efter artikler om stævningssagen på blandt Computerworld, Ekstra Bladet og BT været et hav af dårlige anmeldelser og hård kritik på forbrugersitet.

Således er inkassoselskabets gennemsnitskarakter røget ned på 3,5 fra 9 i skrivende stund. Det har ført til, at HornskovVindberg nu rangeres som værende "under middel" på Trustpilot.

Skidt og fusk og mundkurv

Blandt de seneste døgns anmeldelser har HornskovVindberg rapporteret flere af anmeldelserne til Trustpilot, og derfor er disse anmeldelser i gang med at blive vurderet af Trustpilot.

Flere af de nyeste anmeldelser er dog ikke rapporteret, og her lægger brugerne ikke fingrene i mellem, når de skal uddele stjerner og beskrive inkassobureauet, som i den seneste tid har scoret lutter bundkarakterer og hårde ord.

"Det er et skidt firma med en dårlig moral, dem skal man holde sig fra," skriver en anmelder på Trustpilot

En anden henviser til HornskovVindbergs handelsbetingelser, hvor inkassobureauet har forlangt af sine kunder, at de ikke omtaler virksomheden negativt i offentligheden.

"De lægger mundkurv på de kunder der er utilfredse med deres service, og sagsøger små enkeltmandsvirksomheder for at sige deres ærlige mening! Usmageligt! De burde hellere yde god kundeservice, så kunder ikke har en dårlig oplevelse at dele!"

En tredje bruger giver under overskriften 'Fusk, Fusk, Fusk' sit besyv med på følgende måde:

"Fusk, svindel og censur."

Computerworld har kontaktet HornskovVindberg for at høre, hvilket indtryk de mange dårlige anmeldelser og kommentarer gør på selskabet.

Du kan læse, hvad selskabets leder Christian Hornskov mener om de negative anmeldelser, her: Inkassobureau efter shitstorm: "Andre ville gøre det samme som os"

Læs også:
Trusler og tilbud vælter ind til Jens Højgaard efter kritiske Trustpilot-anmeldelser

Jens sagsøges for negativ TrustPilot-anmeldelse: Men kan kritiske anmeldelser ties ihjel på nettet? Her er de tre vigtigste pointer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere