Artikel top billede

Foto: Uber Newsroom

Uber sender selvkørende biler på gaden, men afviser at gøre som Google og Tesla

Uber er begyndt at teste selvkørende biler i Californien, men afviser at søge om tilladelse som Google og Tesla har gjort.

Uber er begyndt at teste virksomhedens selvkørende biler i den amerikanske tech-metropol San Francisco, selvom virksomheden ikke har fået de nødvendige tilladelser fra myndighederne i Californien.

Det skriver blandt andet det amerikanske tech-medie ReCode.

Derfor advarer de californiske trafikmyndigheder nu Uber om konsekvenserne, hvis virksomheden fortsætter med at køre med bilerne på de californiske veje.

"Hvis Uber ikke øjeblikket stopper og søger en test-tilladelse, vil myndighederne tage retslige skridt," lyder det fra de californiske trafikmyndigheder.

Tech-virksomheder som Google, Tesla, Nvidia og kinesiske Baidu har allerede en tilladelse til at teste selvkørende biler i Californien. 

Afviser at søge tilladelse

Selv afviser Uber dog, at det er nødvendigt for virksomheden at søge en tilladelse.

I et blogindlæg på Ubers hjemmeside skriver Anthony Levandowski, der er chef for Ubers Advanced Technology Group, der har ansvaret for de selvkørende biler, at Ubers biler ikke kræver en tilladelse, fordi de ikke er førerløse, men kun har selvkørende egenskaber.  

Derfor sidder der stadigvæk en Uber-chauffør i førersædet, der er klar til at gribe ind, hvis det bliver nødvendigt.

Samtidig advarer Uber mod, at for meget bureakrati kan være hæmmende for innovationen inde for selvkørende biler.

Uber har længe testet bilerne i staten Pennsylvania, hvor det modsat Californien ikke er nødvendigt at indhente en særlig tilladelse for at teste de selvkørende biler

Et af mange jura-slagsmål

Det er langt fra første gang, at Uber er kastet ud i juridiske slagsmål med myndigederne i de lande og byer, hvor tjenesten er aktiv.

Virksomheden bliver ofte anklaget for at have en strategi, hvor essensen basalt set er, at det er lettere at få tilgivelse end at få tilladelse.

Få timer efter, at Ubers tjeneste blev lanceret i Danmark i efteråret 2014 blev tjenesten politianmeldt af den danske Trafikstyrelsen, og for nylig stadfæste Østre Landsret en dom fra Københavns Byret, hvor det blev fastslået, at det er i strid med den danske taxilov at være Uber-chauffør.

Alligevel er tjenesten stadigvæk aktiv i Danmark.

Sådan fungerer det: 
Uber har lagt en video på Youtube, hvor det er muligt at se, hvordan virksomhedens selvkørende biler fungerer. 

Se videoen herunder: 

Læs også:
Anklager Uber for udspekuleret strategi i retten: Satser på spam og forhaling

Landsretten slår fast: Uber-chauffører bryder loven




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere