Artikel top billede

Foto: Anders Engelbøl.

Bredbånd med kabel eller over mobilnettet? Sådan ser danskernes data-forbrug ud

Danskerne henter og sender mere og mere data på det mobile bredbånd - men det er slet ingenting i forhold til data-forbruget på de kablede forbindelser.

Den mobile datatrafik boomer.

Budskabet er hørt ganske mange mange i de senere år - og med god grund. For danskernes forbrug af data på 3G og 4G/LTE-nettet er eksploderet.

Senest viser en ny telestatistik fra Energistyrelsen, at der blev up- og downloadet 162.000 TB i første halvår 2016, en stigning på 81 procent i forhold til første halvår 2015. Læs mere om det her.  

Data-boomet er endnu vildere, hvis man ser på væksten fra 2010 og til nu.

"I andet halvår 2010 var den samlede datatrafik på lidt over 8.000 TB, og datatrafikken er dermed 20-dobblet i perioden," lyder det fra Energistyrelsen.

"I gennemsnit bruger hvert mobile bredbåndsabonnement nu 24,1 GB pr. halvår, dvs. 4,0 GB i gennemsnit pr. måned i første halvår 2016." 

Læs også: Danskerne går data-amok på mobilnettet: Voldsom stigning i datatrafikken

Man begår dog en fejl, hvis man dermed også antager, at det mobile bredbånd efterhånden står for at levere mere data til danskerne, end de kablede bredbåndsforbindelser gør.

Fastnet-bredbånd fylder nemlig fortsat langt, langt mere end det mobile bredbånd, når det kommer til, hvor danskerne sender og modtager data.

50 gange højere forbrug på fiber

Hvor det gennemsnitlige forbrug af data per abonnement på mobilnettet er på 4 GB, så ligger det gennemsnitlige forbrug på en fiberforbindelse på 200 GB per abonnement per måned.

Eller sagt på en anden måde: Forbruget på en fiberforbindelse er 50 gange højere end på en mobilforbindelse.

Det viser tal, som Dansk Energi har sendt til Computerworld.

Dansk Energi oplyser samtidig, at fremskrivninger til 2025 viser, at det gennemsnitlige dataforbrug på mobilnettet i 2025 ventes at nå halvdelen af det forbrug, der var på fastnettet i 2015.

Hvor det mobile dataforbrug, hvis man skal tro fremskrivningen, i 2025 således vil være på 75 GB per abonnement per måned, så var fasnet-forbruget allerede sidste år på 150 GB.  

I 2015 ventes fastnetforbruget at være steget til 1710 GB, oplyser Dansk Energi.

Kablet bredbånd er også WiFi

En af grundene til, at fastnet-bredbånd fortsat fylder så meget - og at forbruget også her eksploderer, er, at danskernes smartphones, tablets og bærbare computere meget af tiden anvender de lokale WiFi-netværk.

Dermed downloader eksempelvis en smartphones ganske ofte data fra det kablede bredbånd frem for via 4G.

Læs mere: Danskernes smartphones bruger WiFi det meste af tiden: 3G og 4G får baghjul af WiFi

Selvom Danmark generelt har nogle af de hurtigste og bedst dækkende mobilnetværk i verden, er WiFi en helt central netværksteknologi for de danske mobilbrugere, der ifølge OpenSignal bruger over 56 procent af tiden på WiFi frem for 3G eller 4G.

Læs også:

Danskerne går data-amok på mobilnettet: Voldsom stigning i datatrafikken

Fem grunde til at WiFi vinder over 3G og 4G på vores smartphones

Microsoft vil udrydde det gammeldags SIM-kort: Du skal kunne skifte teleselskab via Windows Store

Nye danske data afslører: Her er de mest populære smartphones i Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere