Fem grunde til at WiFi vinder over 3G og 4G på vores smartphones

De danske mobilnetværk med 3G og 4G er nogle af de hurtigste og bedst dækkende i hele verden. Alligevel kører de danske smartphones oftest på WiFi. Her er forklaringen.

Artikel top billede

(Foto: istockphoto.com)

Danmark er et af de lande i verden, hvor teleselskabernes dækning og hastigheder med 3G og 4G er bedst.

Læs mere om det her: Stor test af dækning og hastigheder på 3G og 4G

Alligevel henter og sender de danske smartphones oftere data på det lokale WiFi-netværk end på mobiloperatørernes netværk. 

56 procent af tiden er danskernes smartphones på WiFi frem for 3G eller 4G, lyder det i en ny analyse fra OpenSignal.

Se analysen: Danskernes smartphones bruger WiFi det meste af tiden: 3G og 4G får baghjul af WiFi

WiFi fylder vel at mærke så meget til trods for, at 3G/4G-udbredelsen er meget markant her i Danmark, og selvom der i Danmark alene fra 2014 til 2015 skete en stigning på 85 procent i dataforbruget på teleselskabernes 3G/4G.

Det er langt fra kun i Danmark, at WiFi fylder meget på de mobile enheder.

Danmark er nummer 20 på listen over de mest WiFi-glade lande i OpenSignal-rapporten, der omfatter 95 lande.

"Man kan argumentere for, at WiFi mange steder er blevet en langt vigtigere teknologi til mobil-data end 3G eller 4G," skriver OpenSignal, der også kan berette, at forbrugerne i 46 af 95 undersøgte lande bruger WiFi over halvdelen af tiden.

Derfor bruger danskerne WiFi så ofte

Selvom det måske umiddelbart er overraskende, at WiFi fylder så meget på de mobile enheder, når mobilnetværket hele tiden bliver bedre og hurtigere, så er der faktisk gode grunde til det.

1) Den mest logiske forklaring på WiFi-dominansen er naturligvis, at langt de fleste danskere i dag har en bredbåndsforbindelse i både hjemmet, på arbejdspladsen og på uddannelsesinstitutionen.

Hvor der der er bredbånd, er der oftest også WiFi, og i dag er der såmænd også gratis WiFi-netværk i mange indkøbscentre, på hoteller og caféer og i tog og busser.

2) Det bringer os frem til en anden årsag: Langt de fleste smartphones og tablets er i dag som udgangspunkt indstillet til at anvende WiFi, hvis der er adgang til det - 3G/4G er sekundært.

Man kan naturligvis sagtens slå WiFi fra og køre på mobilnetværket hele tiden, men dels skal man som bruger være klar over den mulighed, dels skal man have en god grund til at gøre det.

Samtidig skal det nævnes, at nogle smartphones faktisk kræver, at man er sluttet til WiFi (og en stikkontakt), hvis man eksempelvis skal hente en ny opdatering eller lave en sikkerhedskopi til nettet.

Læs også: Ny model rumsterer i teleindustrien: WiFi kan blive dit primære mobilnetværk

3) En tredje grund til, at WiFi fylder så meget i mobil-landskabet er, at meget udstyr i dag anvender netop denne trådløse standard, og at udstyret typisk kan styres med smartphonen. Det gælder alt fra de trådløse højtalere til printeren, smart-tv'et og tyverialarmen.

Dermed er WiFi i forvejen i spil i danske hjem og på danske arbejdspladser - og dermed er der også endnu en god grund til at indstille smartphonen til at køre på WiFi-netværket.

4) Streamingtjenester som Netflix, Viaplay, DR og TV 2 Play storhitter hos de danske forbrugere i disse år. Alle tjenesterne kan fint fungere via mobilnetværket på smartphonen eller tablet-pc'en, men WiFi vil ofte være at foretrække.

Dels fordi en del danskere har en hurtigere og mere stabil WiFi-forbindelse end mobilforbindelse, dels fordi man dermed ikke behøver at bekymre sig om, hvorvidt man nærmer sig et eventuelt dataloft på mobilabonnementet. 

5) Som vi nævnte indledningsvist, er Danmark langt fremme, når det kommer til dækningen og hastigheden på de mobile netværk.

Det ændrer dog ikke ved, at der kan være problemer med eksempelvis at få en god 4G-forbindelse visse steder i landet, og at mobilsignalet ofte har problemer med at nå ned i husets kælder eller ind i midten af butikscentret eller en stor kontorbyging.

WiFi er dog oftest til stede der, hvor mobilforbindelsen halter, og det er også en af forklaringerne på, at danske smartphones er på WiFi 56 procent af tiden. 

Læs også:

Danskernes smartphones bruger WiFi det meste af tiden: 3G og 4G får baghjul af WiFi

Stor test af dækning og hastigheder på 3G og 4G: Sådan klarer de danske teleselskaber sig

Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

Nu sker det store mobil-spring: VoLTE og WiFi Calling kommer buldrende til din smartphone

Annonce

Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

It-løsninger | København V

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S