Microsoft vil udrydde det gammeldags SIM-kort: Du skal kunne skifte teleselskab via Windows Store

Microsoft vil bygge programmerbare SIM-kort ind i tablets og pc'er, så kunderne kan købe dataadgang via Windows Store. Den model er ikke alle dog lige begejstrede for.

Artikel top billede

At være en produktiv medarbejder og it-bruger på farten kræver ikke bare en god, mobil maskine - om det så er en tablet, tradition pc eller et hybrid-produkt.

Det forudsætter for de fleste af os også, at der er forbindelse til internettet.

Her spiller 3G og 4G-netværk en afgørende rolle, men tilslutningsprocessen er (fortsat) ofte lidt besværlig, når vi taler eksempelvis en hybrid-maskine, der via smartphonens data-forbindelse, skal kobles til mobilnetværket i Indien.

Microsoft - der har mobility som et omdrejningspunkt i selskabets løsninger - har derfor planer om at indlejre faste, programmerbare SIM-løsninger i pc'er og tablets med Windows.

Hvis den vision bliver realiseret, ville Microsoft så kunne sælge data-pakker via Windows Store til brugerne, når de er på farten.

Det skriver vores kolleger på det amerikanske Networkworld, der kan fortælle, at Microsoft i denne uge fremlagde planerne på en konference i Shenzhen i Kina, hvor mange hardwareproducenter holder til.

En af de klare fordele ved denne SIM-model vil være, at internetbrugerne i langt mindre grad vil være bundet til et bestemt teleselskab. I stedet vil de kunne købe den nødvendige 4G-internetadgang direkte fra Windows Store, når de lander i et nyt land på eksempelvis en forretningsrejse.

Kræver at alle bakker op

Det forudsætter dog, at teleoperatørerne også kan se det geniale i konceptet med at sælge dataabonnementer via Windows Store, og den del ser det ud til at knibe med, skriver Networkworld.

Det baseres blandt andet på, at Apple også tilbyder programmerbare SIM-kort i nogle iPads, men at det har vist sig svært at sikre den nødvendige fleksibilitet til at kunne skifte selskabet ofte selv med det indbyggede- programmerbare SIM-kort.

Læs også: Det gamle SIM-kort på vej væk: Nu kommer det nye e-SIM

Der er dog ingen tvivl om, at hele modellen med valg af teleoperatør er under forandring i disse år, hvor fleksibilitet er afgørende for de fleste virksomheder. 

De programmerbare, indbyggede SIM-løsninger er således bare et led i den udvikling.

SIM - subscriber identification module - er teknologien, der sikrer, at din enhed kan identificeres på netværket.

Mange mener, at modellen med det fysiske SIM-kort, man kan skifte ud, ikke længere giver den store mening.

I stedet skal SIM-teknologien være indlejret i produkterne fra fødslen i form af det, der kaldes e-SIM.

Det er ikke mindst det massive fokus på Internet of Things, hvor alle enheder og sensorer skal være koblet til internettet, og de mange nye smartwatches og andre bærbare gadgets, der er med til at sætte skub på udviklingen.

For at enhederne kan hente og udveksle data, kræver det i sagens natur en netværksforbindelse - og disse enheder har derfor typisk fået indbygget netværksforbindelsen fra fødslen, så de ikke er afhængige af et traditionelt SIM-kort.

"E-SIM teknologi gør dette muligt i form af programmerbare SIMs, der er indlejrede i enhederne. På forbrugersiden giver e-SIM ejerne af enhederne muligheden for at sammenligne netværk og vælge service efter ønske direkte fra enheden," har McKinsey tidligere forklaret i en analyse.

Læs også:

Det gamle SIM-kort på vej væk: Nu kommer det nye e-SIM

Ny model rumsterer i teleindustrien: WiFi kan blive dit primære mobilnetværk

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

    Michael Nyboe Engelrud

    Rethink Cybersecurity Advisory

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job