Artikel top billede

Billedet af invitationen, som de amerikanske medier har modtaget.

Microsoft inviterer til stort event: Er det mon en ny billigere Surface Book og ny Windows-version?

Microsoft forventes at løfte sløret for sit nye Windows Cloud og ny hardware ved et event.

Microsoft har udsendt invitationer til et event i New York den 2. maj.

Invitationen har hashtagget #MicrosoftEdu - Edu som i Education - og vil formodentligt handle om produkter til undervisningssektoren.

Et marked hvor Microsoft i øjeblikket for alvor trues af Google og de billige og velfungerende Chromebooks.

Kilder tæt på Microsoft fortæller mediet The Verge, at vi ikke skal forvente en ny Surface Phone (beklager, Windows Phone-fans) eller en ny Surface Pro 5.

Vi kan dog godt forvente ny hardware fra lanceringen, ligesom der måske er en chance for, at vi kommer til at se mere til Microsofts kommende Scorpion-konsol, Xbox Ones efterfølger.

Windows 10 Cloud

Nogle af de produkter som Microsoft forventes at fremvise ved eventet er Windows Cloud og en pendant til Googles Chromebooks.

Ifølge IDC's nyeste tal er pc-salget på fremgang, men kun på grund af de Chrome OS-styrede Chromebooks hovedsageligt solgt i den amerikanske undervisningssektor.

Det kan du læse mere om her: Vild uenighed om pc-salget: Er salget i vækst eller (stadig) på vej ned med høj fart?

Derfor forventes det også - hvilket bakkes op af anonyme kilder til mediet ZDNet - at Microsoft vil annoncere Windows 10 Cloud, en skrabet version af Windows 10, som kun vil kunne afvikle Windows 10-apps - også kaldet Universal Windows App (UWP).

Der tænkes også i, om Microsoft i samme omgang lancerer en ny og relativ billig Surface-tablet eller en mere traditionel Surface-bærbar.

Microsoft har tidligere forsøgt sig med et styresystem, som kun vil kunne afvikle apps og ikke de klassiske .net/win32-programmer med sit Windows RT-system i forbindelse med Windows 8.

Windows RT blev aldrig en succes, så det bliver spændende at se, hvis og hvordan Microsoft vil forsøge med sådan et styresystem igen.

Du kan læse mere om Windows 10 Cloud her: Tidlig version af hemmelig "Windows Cloud" lækket: Sådan kommer systemet (måske) til at se ud




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere