Artikel top billede

Overvejer du ny smartphone? Måske bør du vente - to nye spændende (og billigere) telefoner på vej i juni

Foråret og den tidlige sommer er som altid fyldt med nye smartphones klar til at erstatte dit gamle hakkebræt, men inden du stormer ud og køber den nye Samsung S8, så kig lige med her. Der er godt nyt på vej

Leder du efter en ny smartphone i Android-regi, er det altid godt at se efter den i de sene forårsmåneder eller den tidlige sommer.

Samsung har lanceret sin Samsung Galaxy S8, Sony sine Xperia XZs og XZ Premium, HTC sin seneste HTC U 11, LG sin LG G6 og Huawei sin Huawei P10.

Men inden du stormer ud og køber dig en Samsung Galaxy S8 eller LG G6, bør du måske vente lidt.

Der er to store lanceringer på vej i juni, som måske ikke er bedre end Samsungs S8, men højst sandsynlig langt billigere.

OnePlus 5

Den 20 juni har kinesiske OnePlus inviteret til stort lanceringsevent flere steder i verden, heriblandt Danmark, hvor OnePlus 5 lanceres.

Der har været rigeligt at læk og rygter om telefonen fra OnePlus, der stadig langt fra sælger lige så mange telefoner som de store giganter, men som på få år er blevet et etableret brand for entusiaster.

Læs også: Test: Trods masser af konkurrenter er OnePlus 3T stadig den bedste smartphone til prisen

Det forventes, at telefonen vil være udstyret med Qualcomms hurtigste Snapdragon 835-processor som de andre top-modeller på markedet, og at telefonen vil komme med hele 6 BG RAM og 128 GB lagerplads. Det rygtes i hvert fald.

Skærmen bliver formodentligt igen en 5,5 tommer stor AMOLED-skærm med enten en FullHD- eller QHD-opløsning.

Derefter går der rygter omkring kameraet. Blandt andet rygtes OnePlus 5 at få et dobbelt kamera-setup ligesom Huawei P10, LG G6.

Det mest opsigtsvækkende ved OnePlus er prisen. OnePlus har siden sin begyndelse formået at sælge telefoner, der kun er få skridt efter toptelefonerne, men til en langt lavere pris.

Eksempelvis kostede Samsung Galaxy S7 ved lancering sidste år knap 5.500 kroner. OnePlus 3 kostede 3.000 kroner med en tilsvarende processor.

Læs også: Test af Samsung A5 (2017): Du behøver ikke betale i dyre domme for en god Samsung-telefon

Honor 9 (Huawei)

Sidste år lancerede Honor sin Honor 8, en 5 tommer stor smartphone til 3.500 kroner (nu 2.100 kroner) der overraskede aldeles positivt hos Computerworld såvel som andre tech-medier verden over.

Læs også: Test af Honor 8: Virkeligt meget telefon for pengene

Huawei/Honor har inviteret til event i Berlin d. 27 juni via Twitter, hvor Honor skriver, at man kan komme og se hvordan "Honor lyser op i natten." Det kunne tyde på et bedre kamera i aftentimerne.

Honor har ligesom OnePlus været et billigere alternativ til dem, som ikke har lyst til at smide 5.000-6.000 kroner efter en smartphone. Huawei har i sine Honor-telefoner benyttet hardware og software fra sine P-telefoner (den seneste hedder P10) og forbedret eller genbrugt det i Honor-skallen til en lavere pris.

Det betyder, at du kan formodentligt kan forvente en af Huaweis egne Kirin-processorer i topklassen sammen med en 5,2 tommer skærm med fullHD-opløsning og et af Huaweis dobbeltløbede kameraer.

Du kan også forvente en lignende pris som ved lanceringen af Honor 8 - omkring de 3.500 kroner.

Venter du? 

Det er helt forståeligt, hvis du har forelsket dig i de kurvede kanter på en Samsung Galaxy S8, den lange skærm på en LG G6 eller den næsten flydende glasbagside på en HTC U 11, men de kommende telefoner fra Huawei eller OnePlus kunne meget vel være et godt alternativ til en billigere penge.

Læs også: Vilde, billige og teknisk overlegne: Her er de bedste smartphones lanceret i 2016




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere