Test: HTC-smartphone har to skærme og det hidtil bedste mobilkamera

U Ultra er HTC's seneste smartphone, der gør kur med et gennemført kamera, et design i buet glas og en ekstra skærm med digital assistent. Men er det nok?

Artikel top billede

Det er sagt mange gange før: HTC er presset som mobilproducent.

Sidste år lancerede HTC sin HTC 10, der blev skamrost af anmeldere, men som forbrugerne fravalgte til fordel for Samsungs S7.

Nu, inden Samsung har lanceret sin kommende S8, har HTC lanceret et nyt flagskibsprodukt, nemlig HTC U Ultra.

Det er ikke efterfølgeren til HTC 10 - den forventes at udkomme senere på foråret - men stadig en telefon i topklassen.

U Ultra har eksotiske materialer, en ekstra skærm for oven, et vildt kamera og en stærk processor.

Så hvorfor er vi ikke helt overbevist?

Smuk og solid telefon

HTC U Ultra er en djævelsk stor smartphone. Med en 5,7 tommer skærm samt en fysisk knap i bunden og en ekstra skærm foroven fylder telefonen godt til.

Har du for vane at gå med testikelmasende, tætsiddende bukser, skal du finde dig en anden smartphone, for 162 x 80mm er en stor telefon.

Bagsiden er dækket af glas, der buer blødt. Telefonen ligger overraskende godt i hånden, trods sin store størrelse, og hele det buede glasdesign vækker minder tilbage til den første iPhone.

Glasfladen er dog glat og fedtfingeropsøgende. Ligesom glasfladen på Huaweis Honor 8 fik telefonen til at glide ned af selv relativt flade overflader, vandrer HTC U Ultra også hen ad dit bord. Telefonen holder dog overraskende godt, selv hvis du taber den på et trægulv... hvilket vi har gjort et par gange.

I startknappen sidder også en effektiv fingerskanner, men da telefonen er gigantisk, kan det være svært at låse telefonen op med én hånd.

Ingen minijack-port

I telefonen er der også plads til et MicroSD-kort på op til 256 GB, hvilket altid er et plus.

Hvad der omvendt er et stort minus, er manglen på en minijack-port. Al lyd skal foregå igennem telefonens USB C-port, og de medfølgende høretelefoner samt et intelligent justeringssoftware giver en flot og detaljerig lyd med en stærk, men skarp bas.

Det lyder flot, men det ændrer ikke på, at et manglende minijack-stik er et minus.

Mister du dine USB C-høretelefoner, kan du ikke bare købe dig et billigt headset, og du kan ikke tilslutte dine eksisterende dyre høretelefoner. Der medfølger ikke engang en adapter fra minijack-til-USB C.

Samtidig er markedet for USB C-headset stadig forsvindende lille, så alternativet til HTC's eget ellers udmærkede headset er bluetooth-headset.

Telefonen er desuden ikke vandtæt.

Flot skærm

Telefonens 5,7 tommer store skærm er af SuperLCD 5-typen, og er både flot og lysstærk. Farverne virker næsten lige så levende som på en af Samsungs SuperAMOLED-skærme, hvilket er imponerende.

Over hovedlærredet sidder en lille 2 tommer skærm, fuldstændig som LG præsenterede på sin LG V10-smartphone fra 2015.

Formålet er det samme: En lille skærm der skal vise notifikationer og små informationer, så du ikke behøver tænde den store skærm og dermed kan spare batteri.

Det fungerer, men merværdien er ikke høj. Det er kun meget få apps, som kan tage brug af det ekstra skærmpanel, men det er da rart at kunne skifte Spotify-sang uden at gå ind i appen.

Den lille skærm skulle også være hjemsted for HTC Companion, en digital assistent, som skulle lære af dine vaner, men den tilknyttede app er endnu ikke udkommet, og er derfor ikke en del af testen.

Masser af digitale hestekræfter på "gammel" hardware

I telefonen finder du en Qualcomm Snapdragon 821-processor. Processoren finder du også i Googles Pixel, OnePlus 3T og LG's netop lancerede LG G6.

Den er fra oktober 2016 og ikke Qualcoms bedste processor. Den sidder kun i Sonys XZ premium og - ifølge rygterne - i Samsungs kommende S8-telefon.

Det kan man dog ikke mærke på U Ultra. Telefonen er lynhurtig og den installerede Android 7.0-version flyver af sted. Kun få steder, som når vi hopper fra det ene spil til det andet for bevist at fremprovokere det, oplevede vi små tænkepauser. Ved almindelig brug var der intet at klage over.

Inde i telefonen finder du et 3.000 mAh-batteri, der ved almindelig brug holder en dag. Den medfølgende quick charge-oplader lader telefonen fuldt op på halvanden time, men vi ville nu have ønsket, at den havde samme vilde batterilevetid som Huaweis Mate 9 Pro.

Til softwaresiden har vi ikke mange klager. HTC's Android-version, Sense 5.0, fungerer godt, men desværre har HTC præinstalleret hele to nyhedsfeeds, som viser reklamer og notifikationer i tide og utide. Det er ikke sådan, at man får kunderne tilbage, HTC.

Læs også: Test af Honor 8: Virkeligt meget telefon for pengene

Bedste kamera til dato

Selvom kameraet "blot" er det samme kameramodul, som du finder i den allerede gode HTC 10, så skyder HTC U Ultra nogle af de bedste billeder, vi har set på en HTC-telefon.

Billederne er skarpe, flotte, farverige og den optiske stabilisator sørger for, at HDR altid er slået til, hvilket skaber flotte fotos med både blå himmel og fine detaljer.

Selvsamme optiske stabilisator (OIS) sørger også for, at dine billeder forbliver tydelige og gode om aftenen og i mørke omgivelser. Kameraet kunne tage HDR-billeder i en mørk biografsal, hvilket er imponerende. Se resultatet herunder.  

Vores største kritik er som med tidligere HTC-telefoner selve kamera-appen, hvor det ikke er muligt at vælge, om jeg kan filme 1080p med 60 eller 30 billeder i sekundet.

Konklusionen finder du efter billederne.

Konklusion

HTC starter 2017 med U Ultras nye design i glas og med den smalle ekstraskærm. Spørgsmålet er så, om U Ultra kommer til at få nogen indflydelse på mobilmarkedet.

Langt hen ad vejen er U Ultra en flot og gennemført telefon med en god ydeevne og et fremragende kamera, og lydoplevelsen fejler intet - ud over at du ikke kan bruge dine egne høretelefoner.

Køber du HTC U Ultra, vil du unægteligt blive glad for telefonen, hvis du kan leve med manglen på en minijack-port og den store størrelse.

Specielt kameraet er et stort plus. 

Omvendt er den heller ikke bedre end de produkter, der allerede er på markedet, og til en nypris på 5.999 kroner er den svær at anbefale.

For de penge kan du få en Huawei Mate 9 Pro med bedre kamera og bedre batterilevetid, eller du kan købe en OnePlus One 3T med samme ydeevne til en lavere pris, men et mindre godt kamera og mindre skarp skærm.

Læs også: Test: Huaweis nyeste smartphone er en af årets bedste Android-telefoner

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Selvstændig IT-sagsbehandler til hardware og TV/AT udstyr i Hvidovre eller Karup

Midtjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

DevOps Engineer (AI) til Forsvarets nye IT-platform

Midtjylland

Capgemini Danmark A/S

Strategy & Transformation Consultant

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Operations Engineer til drift af Infrastruktur

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Andre events | Charlottenlund

Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,