Artikel top billede

Danmark indtager top-plads i ny prisundersøgelse: Så meget dyrere er det at være dansk Netflix-kunde

Danmark er det næst-dyreste land i verden at være Netflix-kunde i. Til gengæld kan du spare mange penge ved at have et abonnement i Mexico eller Japan.

Det er en dyr affære at være Netflix-kunde i Danmark.

For ifølge det amerikanske erhvervsmedie Quartz viser en ny global prissammenligning, at Danmark og Schweiz er de to lande i verden, hvor streamingtjenesten opkræver den højeste månedlige abonnementspris.

I Danmark koster det billigste Netflix-abonnement 79 kroner om måneden. Det svarer ifølge undersøgelsen til en pris på 11,41 dollar, hvilket kun er overgået af prisen i Schweiz, hvor det månedlige abonnement lyder på 11,9 dollar.  

Dermed er det også dyrere at være Netflix-kunde i Danmark end i vores nabolande Norge og Sverige. 

Læs også: Stofas redningsplan efter milliard-nedskrivning: Vil kæmpe mod Netflix med regionalt indhold

Mexico og Japan er billigst

Til gengæld er det betydeligt billigere at være Netflix-kunde i Mexico, der er det billigste land i testen. 

Her lyder den månedlige abonnementspris på blot 5,03 dollar. Det svarer til blot 33,50 danske kroner. 

Det vil sige, at en mexicansk Netflix-kunde slipper 546 kroner billigere om året end en dansk kunde. 

Lokal konkurrence påvirker prisen

Det er dog ikke blot den lokale købekraft, der påvirker Netflix' prissætning.

Ifølge Quartz tager Netflix også hensyn til konkurrencesituationen på det lokale marked, og derfor er Japan den næstbilligste land at være Netflix kunde i. 

Her koster et abonnement 5,77 dollar eller knap 38,40 kroner, og det skyldes blandt andet, at Netflix her er i hård konkurrence med den amerikanske stramingtjeneste Hulu, der gik ind på det japanske marked før Netflix. 

Danskerne elsker Netflix

Det lader dog ikke til, at Netflix lider nogen nød på det danske marked. 

Tidligere på året viste en undersøgelse fra analyseinstituttet Greens, at 33 procent af de danske husstande har et abonnement på Netflix.

Læs også:
EU vil tvinge Netflix på plads: Må ikke begrænse din adgang til indhold




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere