Artikel top billede

(Foto: Foto: StoreDot)

Trådløs opladning: Derfor må du ikke lade din telefon ligge på opladnings-pladen

Løsningerne til trådløs opladning er på vej i form af mange smarte plader. Men det er en meget dårlig ide at lade din telefon få sin faste plads på en opladningsplade. Det dør den af.

I de senere år er der løbende blevet lanceret forskellige løsninger til trådløs opladning af ikke mindst smartphones.

Selv Ikea har lanceret opladningsplader til en billig penge, som kan anvendes til opladning af en smartphone eller et andet produkt.

Det samme gælder lufthavne, hotelkæder, restaurantkæder og andre, som gør klar til det store boom, som forventes at komme med Apples beslutning om at indbygge mulighed for trådløs opladning i de nye iPhones.

Det kan du læse mere om her: Apples valg af teknologi-standard i ny iPhone får står betydning for trådløs opladning: Denne standard kan komme til at dominere

Med de trådløse opladningsmuligheder bliver det altså muligt blot at lægge sin smartphone på et bord eller plade, hvorefter den begynder at lade op.

Det åbne spørgsmål er jo, om det så er det, man skal gøre hver gang, man kommer forbi en plade. Må telefonen ‘bo’ og have sin faste plads på sådan en plade?

Eller om man skal være mere varsom med opladningerne med henblik på at skåne batteriet.

For Venkat Srinivasan, der er direktør i Argonne Collaborative Center for Energy Storage Science, er svaret klart:

“Jo mere dit batteri er opladet, jo større er nedbrydningen i batteriet,” siger han til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Ifølge ham kan man i dag ikke oplade et smartphone.- eller tabletbatteri for meget. Men det er altså usundt at holde et batteri på et opladningsniveau på mere end 90 procent.

I takt med at et lithium-ion batteri oplades og aflades flytter ionerne frem og tilbage mellem de positive og negative elektroder.

Hver ‘flytning’ af ionerne slider imidlertid på elektrolytten, der er det materiale, som ionerne transporteres af.

Ifølge Venkat Srinivasan er det derfor bedst for batteriet, hvis de anvendte niveau-forskelle mellem top og bund begrænses.

“Det værste, som man generelt kan udsætte et batteris levetid for, er at udsætte det for maksimale udslag mellem top og bund. Det bedste er, hvis man kan få batteriet til at pulsere op og ned mellem 45 procent og 55 procent,” siger han.

Det kan ikke desto mindre kun sjældent lade sig gøre.

Derfor er det bedste blot at undgå at holde batteriet i en tilstand, hvor det er fuldt opladet hele tiden, siger Venkat Srinivasan.

Han opfordrer samtidig til, at man ikke går for meget op i at pusle og passe sine batterier.

Ifølge ham er smartphone-batteriet bygget til at kunne holde to-tre år. Så udskifter du - som det er tilfældet for mange forbrugere - din smartphone med nogle års mellemrum, behøver du ikke tænke videre over, hvordan du oplader batteriet, siger han.

Venkat Srinivasan fortæller til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, at der ikke er tale om en entydig sandhed.

Faktisk er emnet et ‘hot topic’ og genstand for mange, lange og indædte debatindlæg.

Den ene side mener, at batteri-nedbrydning primært skyldes fastholdelse i høj spænding, mens den anden side mener, at nedbrydningen primæt skyldes det, som kaldes for ‘over-cycling/over-discharge.’

Begge sider er dog enige om, at et smartphone-batteri nedbrydes, hvis det holdes permanent i en tilstand som fuld opladet.

Læs også:

Ny teknologi sikrer opladning af smartphones på blot 20 minutter

94-årig batteri-guru klar med spritny opfindelse: Sådan holder batteriet tre gange så længe

Nyt batteri kan oplades på få sekunder - og holde strøm på din telefon i en uge




IT-JOB

Dynamicweb Software A/S

Partner Solution Architect

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Test Manager med agilt mindset

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Graduate - Software Automation Program
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere