Artikel top billede

Europæiske banker har for alvor fået kig på it: Investerede 134 milliarder kroner i software i 2016

Den europæiske banksektor investerer i disse år milliarder af kroner i software og digitalisering, som er blevet et 'core asset.'

Den europæiske banksektor investerede alene i 2016 gigantiske 18 milliarder euro i software, hvilket svarer til 134 milliarder kroner.

Sådan lyder det i en ny rapport fra den europæiske bank-sammenslutning EBF (European Banking Federation).

Det store beløb understreger, at software er blevet et ‘core asset’ i bankverdenen, lyder det fra EBF, der også peger på, at bankerne bliver ‘anerkendt som signifikante investorer i software og informations-teknologi.’

Også herhjemme har bankerne i årevis været godt i gang med at investere massivt i software.

Nordea meldte fornylig ud, at selskabet er to år inde i en meget stor omlægning af organisationen over mod øget digitalisering, og at denne transformation nu vil koste flere tusinder medarbejdere i banken jobbet.

Nordea investerer 10 milliarder kroner i at skifte fra fire it-systemer i hver deres land til en enkelt it-platform.

Desuden satser banken på nye bots og apps til automatisering, ligesom der etableres et såkaldt kompetencenter i Polen, der skal varetage en stor del af bankens it-opgaver.

Det kan du læse mere om her: Nordea vil fyre tudinsvis af ansatte efter gigantisk satsning på it og digitalisering.

Nordea har tidligere meldt ud, at banken investerer omkring fem milliarder kroner om året i it.

Det samme er tilfældet i øvrige danske storbanker som Danske Bank og Nykredit, der i kraft af digitalisering ligeledes har været i i gang emd at reducere medarbejderstaben.

Det kan du læse mere om her: Danske Bank er en del af europæiske trend: Tusindvis af bankansatte skal erstattes af maskiner.

Læs også:

Vi kan lige så godt indse det: Robotterne skriger på god gammeldags governance - og du må i gang nu

Robotternes indtog er godt for Danmark: Gør os langt mere konkurrencedygtige i forhold til Kina




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan vil AI-assistenten Microsoft Copilot transformere processer og dit arbejdsliv

Med Microsoft Copilot får du for første gang en intelligent, personlig assistent ved hånden, som kan løse opgaver og lette hverdagen. Få inspiration til, hvordan Copilot kan automatisere rutineopgaver og transformere din hverdag.

18. juni 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

20. juni 2024 | Læs mere


Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere