Artikel top billede

Mærsk og IBM etablerer nyt blockchain-firma i fællesskab: Nu skal verdenshandelen digitaliseres

Et nyt joint-venture mellem Mærsk og IBM skal digitalisere verdenshandlen gennem brug af blockchain-teknologien.

A.P. Møller-Mærsk og IBM har netop etableret et joint-venture-selskab, der skal udvikle en ny og åben digital fragt-platform.

Målet er at digitalisere verdenshandlen, lyder det fra IBM i en pressemeddelse.

"Der er et kæmpe potentiale i en ny neutral og åben digital platform, der sikkert og let kan sikre udveksling informationer, og den vil være til gavn for alle spillerne på tværs af logistikkæden,” siger Vincent Clerc, der er kommerciel direktør hos Mærsk og bliver bestyrelsesformand i det nye joint venture.

Læs også: Til hackathon hos A.P. Møller-Mærsk: Her er tre ideer, der kan revolutionere shippingbranchen

Hurtig og effektiv udveksling af informationer

Den nye platform kommer til at gøre brug af blockchain-teknologien, der i praksis fungerer som en åben transaktionsliste.

Den skal gøre det muligt for aktørerne i verdenshandlen at udveksle informationer med hinanden på en hurtig og effektiv måde.

Blockchain er i dag mest kendt som den underliggende teknologi bag kryptovalutaer som bitcoin.

Men det er IBM’s forhåbning, at den nye fragtplatform kan sikre blockchain et gennembrud som den førende teknologi i shipping-industrien.

”Vores joint-venture med IBM betyder, at vi kan nu kan sætte fart under anvendelsen af denne spændende teknologi hos de millioner af organisationer over hele verden, der spiller en så afgørende rolle i en af de mest komplekse netværk i verden, nemlig den globale logistikkæde,” siger Bridget van Kralingen, senior vice president i IBM Global Industries Solutions and Blockchain.

Fragt for fire billioner kroner

Potentialet for en sådan platform kan være stort.

For IBM oplyser, at der i dag bliver fragtet varer for cirka fire billioner kroner (fire millioner millioner, red) hvert år, og 80 procent af den fragt sker via verdenshavene.

Lars Jensen, der er stifter af analysehuset Seaintel, vurderer ifølge Berlingske, at der vil være efterspørgsel efter en sådan platform i fragt-industrien, der ofte lider under problemer med at udveksle data på en hurtig og effektiv måde.

”Den måde, logistikkæden fungerer på i dag, er utroligt ineffektiv. De rigtige folk har i dag ikke adgang til de rigtige informationer på de rigtige tidspunkter. Der er masser af digitale initiativer i branchen, men der mangler den samlende digitale infrastruktur, som alle kan bruge,” siger han til Berlingske.

Michael J. White, der er tidligere topchef for Mærsk Line i Nordamerika bliver CEO for det nye selskab, der får hovedkvarter i New York-området, hvor IBM også har sit globale hovedkvarter.

A.P. Møller-Mærsk satte for et års tid siden alle sejl mod en ny digital kurs.

Det kan du læse mere om her: Ny formand for mægtige Mærsk: Valget af Jim Hagemann Snabe handler om digitalisering og it

Læs også:
Bitcoin-kursens himmelflugt minder om et albansk pyramidespil, men bagved ligger den største innovation siden internettets opfindelse




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere