Artikel top billede

Martin Thorborg-selskabet Dinero lander første overskud nogensinde: "Det er en milepæl," siger Thorborg

Martin Thorborg-selskabet Dinero lander sit første overskud nogensinde.

Det cloud-baserede regnskabsprogram Dinero er ved at få godt fat i markedet.

Selskabet, der er stiftet af den kendte it-rigmand Martin Thorborg, landede i 2017 for første gang nogensinde sorte tal på bundlinien.

Selskabet kom nemlig ud af 2017 med et overskud før skat på 8,9 millioner kroner - en væsentlig forbedring i forhold til 2016, hvor Dinero fik et underskud på en million kroner.

“Det er en milepæl, som markerer, hvor langt vi er nået som virksomhed. Vi laver et flot overskud på trods af, at mere end halvdelen af de små virksomheder, der bruger Dinero, intet betaler,” lyder det fra Martin Thorborg.

Ifølge selskabet er antallet af betalende kunder imidlertid steget ganske pænt. Dinero har nu 19.000 betalende kunder og cirka det samme antal gratister.

Dinero blev i 2016 solgt til norske Visma, der på dette tidspunkt i den grad var på opkøbstogt i Danmark. I samme periode købte Visma også e-conomic og Bluegarden.

Det kan du læse mere om her: Visma-direktør garanterer fortsat gratis ydelser: Derfor køber vi Thorborg-firmaet Dinero

Martin Thorborg meddeler, at Dinero har ‘en masse spændende projekter’ på vej, som ‘kommer til at gøre livet som iværksætter nemmere og sjovere.’

Blandt andet vil Dinero investere i udviklingen af Dinero Rating, der ifølge selskabet skal ‘hjælpe små virksomheder i kampen mod dårlige betalere.’

“På den måde er vi forhåbentlig med til at få flere iværksætteres virksomheder til at overleve,” siger Martin Thorborg.

Læs også:

Martin Thorborg scorer kassen på salg af endnu en virksomhed: "Det drejer sig om mange penge"

Dinero-konkurrenten Billy efter Vismas opkøb af Dinero: Derfor sagde vi nej til to million-bud fra Visma

Så meget betalte Visma for Dinero: Martin Thorborg-selskab trækker millioner ud efter salget




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere