Artikel top billede

Danskernes adblockforbrug er steget med 107 procent: 3,4 millioner danskere har installeret en adblocker

I løbet af de seneste to år er antallet af danskere, der har installeret en adblocker, steget med 107 procent, viser en analyse fra markedsføringsbureauet AW media.

Antallet af danske internetforbrugere, der gerne vil undgå annoncer på nettet er fortsat stigende.

Det viser en analyse fra markedsføringsbureauet AW Media, der konkluderer, at antallet af internetbrugere, der har en adblocker installeret, er steget med 107 procent på blot to år.

Dermed har cirka 3,4 milloner danskere - eller hvad der svarer til 60 procent af alle danskere med en internetforbindelse - en adblocker installeret på minimum en af sine enheder.

Læs også: Google skovler milliarder ind på online-annoncer - hvorfor er selskabet så på vej med egen adblocker?

“Jeg tror, at en stor del af grunden er, at annoncørerne simpelthen er blevet for hidsige i kampen om at få fat i brugerne,” lyder forklaringen fra Glen Michaelsen, COO hos AW Media.

Analysen er foretaget blandt 1.124 danskere og har udover brugen af adblock også set på fordelingen af alder, køn og en række andre ting blandt brugerne.

Flere vil nægte brugere med adblock adgang

Ifølge AW Media betyder den stigende brug af adblockere, at flere virksomheder er nødt til at revurdere deres egen markedsføring online.

“Annoncørerne skal finde et leje, hvor annoncerne ikke falder i ét med tapetet, men heller ikke bliver så voldsomme, at det kun får en kortsigtet effekt,” siger Glen Michaelsen.

Læs også: Verdens største adblocker begynder at sælge 'acceptable' reklamer

Men han tror samtidig på, at vi kommer til at se en modreaktion fra nogle af de store nyhedsmedier og sociale medier.

De vil formentlig begynde at nægte brugere adgang, hvis man har installeret en adblocker på sin enhed.

De gratis websites kan nemlig ikke overleve, hvis antallet af brugere med en adblocker fortsætter, lyder vurderingen.

“Der er nogle af de store websites, der skal turde at tage skridtet fuldt ud og sige, at deres indhold ikke er synligt, hvis du har en adblocker installeret,” siger Glen Michaelsen og fortsætter:

“Men at være den første, der tager det skridt, kræver virkelig nogle store nosser, for at sige det lige ud. For det betyder i teorien, at man potentielt kan miste 60 procent af sine brugere,” siger Glen Michaelsen.

Læs også: Adblocker-krig: Open source-folk klar med løsning på Facebooks reklame-krav

Han understreger dog, at det ikke er sandsynligt, fordi langt de fleste kun har installeret en adblocker på deres computer og ikke på andre enheder.

Adblock giver falsk tryghed

I analysen har AW Media også spurgt, hvorfor brugerne af adblocker-tjenester har valgt at blokere for reklamerne på nettet.

Her svarer, måske ikke overraskende, 92 procent, at det er for at undgå reklamer. Men 26 og 17 procent svarer samtidig, at det også handler om henholdsvis en større sikkerhed og om at beskytte sit privatliv på nettet.

Men det er en falsk tryghed og et udtryk for teknisk uvidenhed, mener Glen Michaelsen.

Læs også: Mozilla giver dig mulighed for at se, om du er blevet hacket med nyt Firefox-værktøj

“Mange tænker nok at, hvis de installerer en adblocker, så forhindrer det at mine data bliver indsamlet og ”misbrugt” til annoncering. Men brugerne ved desværre ikke, at det ikke er tilfældet,” siger han.

Mængden af data der bliver indsamlet om dig vil nemlig stadig være den samme i langt de fleste tilfælde.

“Selvfølgelig vil de her brugere opleve, at deres data bliver misbrugt mindre, men i virkeligheden er det bare fordi, at de ikke ser hvordan de bliver misbrugt,” siger Glen Michaelsen.

Læs også: Ny undersøgelse: Hver tredje vil hellere betale til ransomware end opgradere sikkerheden

Respekt for brugerne

Løsningen på den store stigning i antallet af brugere, der gerne vil slippe for reklamer, er ifølge AW Media en mere intelligent markedsføring.

“Man skal ikke tro, at det her handler om at blive endnu mere aggressiv for at få fat i de 40 procent, der ikke bruger en adblocker,” siger Glen Michaelsen og fortæstter:

“Det handler om, at man skal have respekt for al den data man kan indsamle og alle de muligheder det giver, hvis man vil blive ved med at have dem.”

Du kan læse hele undersøgelsen fra AW-media her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere