Artikel top billede

Forbrugerombudsmanden: Uopfordrede invitationer fra virksomheder på Facebook er ulovlige

Virksomheder skal have gyldigt samtykke fra hver enkelt bruger, før de må udsende inviationer på Facebook, lyder det fra Forbrugerombudsmanden.

Virksomheder må ikke uden tydeligt samtykke udsende invitationer og andet markedsføringsmateriale til brugere via Facebook.

Sådan lyder det i en ny afgørelse fra Forbrugerombudsmanden, som har behandlet en sag om virksomheders brug af Facebook-funktionen ‘Inviter til side.’

Funktionen kan på Facebook anvendes af en virksomhed, hvis en bruger har liket et opslag på siden. Dette anvendes af mange virksomheder, som via forskellige konkurrencer modtager netop likes og kommentarer.

Efterfølgende kan de så sende Facebook-brugerne en opfordring til at like selve virksomhedsprofilen.

Men denne opfordring må ikke udsendes uden specifikt samtykke - og det udgør et like ikke, lyder det fra Forbrugerombudsmanden.

“Det fremgår af lovforarbejderne til markedsføringsloven, at begrebet ”elektronisk post” er teknologineutralt og skal fortolkes bredt. Et klik på et ”synes godt om”-ikon opfylder ikke i sig selv kravene til et samtykke,” lyder det fra Forbrugerombudsmanden i en meddelelse.

“En virksomhed må kun invitere dig til at synes godt om sin side eller på anden måde kontakter dig via din profil på Facebook, hvis du har givet virksomheden tilladelse til at gøre det. Det er ikke anderledes end med traditionelle e-mails. Begge dele er elektronisk post i markedsføringslovens forstand,” siger forbrugerombudsamdn Christina Toftegaard Nielsen.

Hun peger på, at de sociale medier har gjort det nemt for virksomhederne at komme i kontakt med forbrugerne. Men at det ikke altid er lovligt.

“Forbrugeren skal have givet sit klare samtykke på forhånd, før virksomheder må henvende sig. Udviklingen på de sociale medier betyder dog, at vi løbende skal vurdere vores fortolkning af lovgivningen,” siger hun.

Læs også:

Facebook åbner kontor i Danmark - seks medarbejdere skal rådgive danske mediebureauer

Google og Facebook sidder på 84 procent af det globale online-marked - og dominansen vokser

EU på vej med privacy-forordning: Her er fem vigtige facts om efterfølgeren til GDPR

Nyt regnskab: Google tjente blot 13,5 millioner kroner i Danmark i hele 2017




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere