Artikel top billede

Apple præsenterer nye iPhones i aften - men kommer de til at understøtte 5G?

ComputerViews: Er Apple på trapperne med 5G-iPhones? Her er et godt argument for og et godt argument imod en snarlig 5G-lancering.

ComputerViews: Apple ventes at præsentere tre nye iPhones onsdag. Men hvornår vil Apple understøtte 5G?

Det er et af de ubesvarede spørgsmål, som alverdens Apple-iagttagere stiller sig nu.

For den nye 5G-teknologi tilbyder mange fordele for både forbrugerne og teleselskaberne.

5G-teknologien vil både kunne tilbyde højere hastigheder og lavere såkaldt latency, og det ventes desuden, at den nye netværks-teknologi især vil bane vejen for en lang række nye internet of things-enheder.

Men på trods af det er det langt fra sikkert, at Apple vil kaste sig over den nye teknologi med det samme.

Her er forklaringen.

Læs også: Det forventer vi af ugens iPhone-event: Nye iPhones og nyt watch… og at home-knappen skal dø

Imod: Derfor vil Apple ikke understøtte 5G lige foreløbigt

Apple har en lang tradition for at være tilbageholdende med at adoptere nye standarder tidligt.

Det så vi eksempelvis både med understøttelse af 3G og 4G, hvor Android-producenterne var langt hurtigere til at tage den nye teknologi til sig.

Da Apple præsenterede den første generation af iPhonen understøttede den eksempelvis udelukkende den langsommere EDGE-teknologi, selvom konkurrenterne på det tidspunkt allerede havde lanceret de første 3G-telefoner.

Det samme så vi da Apple introducerede iPhone 5, der var den første 4G-telefon.

Apple tilgang er, at man ikke vil være først for enhver pris. I stedet vil den amerikanske virksomhed hellere vente på, at teleudbyderne har taget teknologien til sig og dermed sikre, at forbrugerne får god en oplevelse.

Derfor er det ekstremt usandsynligt, at Apple i aften vil introducere en 5G-iPhone, og du skal næppe gøre dig forhåbninger om, at Apple vil introducere en iPhone med 5G før 2020.

For: Derfor vil Apple omfavne 5G så hurtigt som muligt

Apple kan meget vel komme til at understøtte 5G før mange forventer det.

Det er tvivlsomt om det sker allerede i aften, men vi kan dog roligt regne med, at Apple senest til næste efterår vil være klar med en 5G-telefon.

Forklaringen er, at telebrugere over hele verden tørster efter lynhurtige netværkshastigheder. Og der er særligt et sted, hvor tørsten er større noget andet sted. Nemlig i Kina.

Apple vækst i Kina eksploderede ellers da Apple lancerede i iPhone 6 i 2015. Dengang så det kinesiske marked ud til at have potentiale til at kunne blive Apples største marked, men efterfølgende har Apple ikke oplevet helt samme succes hos de kinesiske forbruger.

Det kinesiske marked har dog i dag omtrent samme størrelse som det europæiske for Apple, og potentialet kan være langt, langt større.

Læs også: Kina overhaler USA på 5G-teknologi

Ifølge det amerikanske medie Techcrunch satser Kina samtidig stort på 5G, der spiller en væsentlig rolle i landets erhvervsstrategi, og det forventes derfor, at 5G-udrulningen i Kina kommer til at ske særdeles hurtig. Ikke alene blandt virksomhederne, men også hos den almindelige forbruger.

Det amerikanske medie påpeger desuden, at flere kinesiske smartphone-producenter, her i blandt producenten Vivio, har annonceret, at de er på trapperne med telefoner der understøtter 5G.

Apple risikerer derfor, at virksomheden især på det kinesiske marked kommer til at halte voldsomt bagefter, hvis der ikke senest i 2019 kommer en 5G-iPhone på markedet.

Læs også: Hvad vil 5G-netværk betyde for forbrugerne? Ingen ved det, for der mangler fortsat gode use-cases




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere