Artikel top billede

3 fortsætter tilstrømningen af mobilkunder i 'meget stille' periode: Har hentet 6.000 nye kunder på tre måneder

De seneste tre måneder har været stille for mobilselskabet 3. Alligevel har virksomheden formået at hente 6.000 nye kunder.

Danmarks fjerdestørste teleselskab 3 har fortsat tilvæksten af mobilkunder i det seneste kvartal, som selskabet ellers beskriver som "meget stille."

Nærmere bestemt har 3 landet 6.000 nye mobilkunder henover juli, august og september.

Det er en halvvering af kundetilstrømningen i andet kvartal, hvor 3 hentede 12.000 nye kunder.

Samlet set har 3 nu lidt over 1,3 millioner mobilkunder i Danmark.

"Telemarkedet har generelt været usædvanligt stille her i 2018, men 3 fortsætter kundevæksten og bliver ved med at tage markedsandele, som er målet," lyder det fra 3's administrerende direktør, Morten Christiansen i en pressemeddelelse.

Læs også: Derfor smadrer TDC konkurrenterne i den danske mobilkrig

Langt op til førstepladsen

Morten Christiansen har et erklæret mål om at nå 1,5 millioner danske mobilkunder, hvilket i så fald vil få 3 til at overhale Telia som Danmarks tredjestørste selskab.

Læs også: Mobilselskabet 3 haler ind på Telia: Har hentet 19.000 nye kunder i 2018

Kampen om de danske mobilkunder føres suverænt af TDC, men mens både Telenor og Telia taber kunder, formår 3 stadigvæk at øge antallet af mobilkunder.

Der er dog stadig langt op til TDC, der har rundet 3 millioner mobilkunder i Danmark.

Det kan du læse mere om her: TDC fortsætter med at jorde konkurrenterne i den danske mobilkrig: Så mange nye mobilkunder har selskabet hentet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere