Artikel top billede

Stor dansk mobil-auktion svæver i det uvisse: Energistyrelsen har mørklagt alt en måned efter pludselig afblæsning

Den store auktion over de kommende danske mobil-frekvenser svæver i det uvisse en måned efter, at Energistyrelsen pludeselig og uden varsel afblæste den. Styrelsen vil intet sige overhovedet.

Den store auktion over de kommende danske mobil-frekvenser svæver i det uvisse, efter at Energistyrelsen for en måned siden pludselig og uden varsel afblæste auktionen.

Auktionerne om om adgang til frekvensbåndene på 700 MHz, 900 MHz og 2.300 MHz var planlagt til at åbne 25. september - men blev i sidste øjeblik helt afblæst.

Energistyrelsen ville dengang kun meddelte, at årsagen var ‘uforudsete forhold.’

Det kan du læse mere om her: Energistyrelsen afblæser pludselig stor dansk frekvensauktion i allersidste øjeblik: Men vil ikke fortælle hvorfor.

‘Intet nyt’

Siden er der intet sket: En måned senere vil Energistyrelsen fortsat intet fortælle overhovedet om årsagen til aflysningen, ligesom styrelsen ikke vil fortælle noget om, hvornår en ny auktion i givet fald vil finde sted.

“Der er intet nyt. Jeg har ingen nyheder at fortælle,” siger pressechef i Energistyrelsen, Ture Falbe-Hansen, til Computerworld, da vi kontakter styrelsen en måned efter aflysningen.

Det er en måned siden, at I afblæste uden varsel og uden forklaring. Kan du nu fortælle, hvorfor auktionen er blevet afblæst?”

“Nej.”

Kan du fortælle, hvornår en ny auktion vil finde sted?”

“Nej.”

Kan du fortælle, om auktionen overhovedet kommer til at finde sted i år?

“Jeg kan ikke sige noget.”

Altså, hvornår kan Energistyrelsen så sige noget som helst om auktionen?

“Det ved jeg heller ikke,” siger Ture Falbe-Hansen.

“Det er desværre ikke meget, som du får med hjem.”

Ved I slet ingenting om, hvornår auktionen vil finde sted? I må da få mange henvendelser om det her?

“Vi får da ind imellem henvendelser, men der er ikke nogen, der får andet at vide end det, som jeg lige har fortalt dig, nemlig at vi ikke kan sige noget som helst.”

Alle tre godkendt

Alle de tre mobilselskaber med eget net blev fornylig godkendt til at kunne deltage i auktionen, nemlig 3-ejer Hi3G, TDC samt Telenor/Telia-samarbejdet TT-Netværket.

Især 700Mhz-frekvensbåndet er interessant, da det ifølge Energistyrelsen er særligt anvendeligt til bredbåndsdækning i tyndt befolkede områder - og samtidig skal anvendes til de kommende 5G-løsninger.

"Der er ikke andre ledige frekvenser med de samme tekniske egenskaber, som kan forbedre dækningen i disse områder," har Energistyrelsen tidligere meddelt.

Center for Tele under Energistyrelsen oplyste i foråret til Computerworld, at det er forventningen, at kommende 5G-tjenester vil bliver introduceret på et af disse bånd.

“Det er forventningen på baggrund af internationale drøftelser, at 700 MHz- 3,5 GHz- og 26 GHz-frekvensbåndene vil være de frekvensbånd, hvor de nye 5G-tjenester introduceres, idet det på EU-Niveau og på globalt niveau i ITU er besluttet, at frekvenserne skal bruges til samme formål,” meddelte centeret til os i foråret.

Det kan du læse mere om her: Kæmpe forventninger til 5G i Danmark: Her er planerne for auktionen over 5G-licenserne

Energistyrelsens fremlagde i december i fjor en frekvensstrategi, hvor man også kan læse mere om planerne med 700 MHz-frekvensbåndet. Se strategien her.

Læs også: Her er de gyldne forretningsmuligheder med 5G: Det er nu, du skal investere dine penge




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere


Forbered dig effektivt på cyber katastrofen

Da det ikke længere er et spørgsmål om, om man bliver ramt men et spørgsmål om hvornår, er det essentielt at analysere angrebsflader og designe en effektiv sikkerhedsinfrastruktur, som afvejer sikring af centrale data og systemer mod hensynet til brugervenlighed og medarbejdernes produktivitet.

30. maj 2024 | Læs mere


Roundtable: Vend dine it-strategiske valg med andre it-ledere

Kravene klare: Som digital leder skal du både have et stærkt bud på fremtidens digitale forretning og et fuldt overblik over hvordan du kommer derhen. Noget som blandt andet CIO og koncerndirektør hos Topdanmark Kasper Tjørntved Davidsen har slået fast over for Computerworld - og hvorfor Topdanmark nu både investerer i ny mainframe og satser stærkt på AI-løsninger.

30. maj 2024 | Læs mere