Artikel top billede

Zooms omsætning steget med enorme 355 procent under corona-krisen

Videotjenesten Zooms omsætning er steget med enorme 355 procent under corona-krisen.

Videotjenesten Zoom kom på alles læber i foråret, da corona-krisen for alvor brød ud og sendte folk i hundredetusindevis hjem til deres hjemmekontorer.

Krisen betød, at Zoom fik et markant gennembrud som gratis videokonference-værktøj, der kunne anvendes til at holde videomøder med mange samtidige deltagere.

I kølvandet på successen fulgte også omsætningen, som primært genereres på Zooms betalingsløsninger.

Selskabets nye regnskabstal viser, at Zoom har været dygtig til at konvertere gratister over på selskabets betalingsløsninger.

Det hele smitter i den grad af på Zooms omsætning, der i årets andet kvartal landede på 663,5 millioner dollar, mens indtjeningen landede på 186 millioner dollar.

Det svarer til en stigning i omsætningen på hele 355 procent i forhold til det tilsvarende kvartal et år tidligere.

Antallet af kunder steg i samme periode med hele 458 procent i forhold til samme kvartal et år tidligere.

Zoom meddeler, at en del af successen skyldes, at antallet af store kunder - som for Zoom er virksomheder med en omsætning over 100.000 dollar - blev fordoblet i kvartalet til nu 988 styk.

Successen ramte selskabet hårdt i begyndelsen, da Zooms organisation slet ikke var gearet til de mange brugere, der pludselig ville være med.

Samtidig har selskabet været i det politiske søgelys for dårlig it-sikkerhed samt for sin organisering, der blandt andet betyder, at mere end 700 udviklingsarbejdere arbejder i selskabets kinesiske afdeling.

Læs også:

Fejlopsætning er den største trussel mod cloud-løsninger: "Eksisterende sikkerhedsløsninger giver kun begrænset beskyttelse"

Danske universiteter bruger Zoom i stor stil trods adskillige sikkerhedshuller: "Kan godt bruges til behandlingen af følsomme personoplysninger"

Endnu en sikkerhedsbrist fundet i Zoom: Kunne få adgang til private møder på få minutter