Artikel top billede

Zoom klar med ny sikkerhedsfunktion, der advarer mod uønskede gæster

Helt ny funktion skal sætte en stopper for de såkaldte Zoom-bombings, der blev et populært fænomen i starten af corona-pandemien.

Coronapandemien har skabt mange nye udtryk og vendinger.

Et af dem er ”Zoom-bombing,” der bruges om det fænomen, hvor uinviterede folk tilslutter sig og saboterer andre menneskers møder på videokonferencetjenesten Zoom.

I USA blev fænomenet endda så udbredt i starten af coronapandemien, at det amerikanske justitsministerium, truede med at retsforfølge Zoom-bombere og samtidig opfordrede borgere til være forsigtige med at dele webadresser til videomøder på sociale medier.

Læs også: Zooms aktiekurs dykker som en sten efter positive test-resultater tyder på kommende corona-vaccine

Skanner internettet

Men nu har Zoom lanceret en ny funktion, der advarer mødearrangører, hvis internetadressen til deres møde bliver delt på internettet.

Zoom oplyser på sin hjemmeside, at funktionen der hedder "At Risik Meeting Notifier" automatisk skanner internettet og sociale medier for mødeadresser til Zoom.

Hvis den støder på en adresse bliver der automatisk sendt en mail til den ansvarlige for mødet, der vil blive oplyst om, at der er en risiko for at fremmede kan tilslutte sig mødet.

Her hjemme har vi også set eksempler på Zoom-bombing.

Eksempelvis oplevede danske muslimer tilbage i slutningen af april, at en online ramadanmiddag på Zoom blev saboteret af højreekstremister, som ifølge mødedeltagerne blandt andet delte børnepornobilleder.

Læs også: Zoom klar med kryptering, en ny app-platform og muligheden for at afholde video-events for betalende deltagere




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere