Artikel top billede

(Foto: Photo by Austin Distel on Unsplash)

Apple kan være på vej med betalingstjeneste for podcasts

Er du klar til at betale for dine podcasts? Apple kan være på vej med en ny abonnementsbaseret tjeneste for podcasts.

Den californiske it-gigant Apple kan være på vej til at udvide sin portefølje af abonnementsbaserede-tjenester med en ny betalingstjeneste for podcast.

Det skriver det amerikanske it-medie The Information.

Ifølge The Information vil tjenesten have potentiale til at ændre den måde, som folk lytter til podcast. Apple har dog endnu ikke taget en endelig beslutning om, hvorvidt selskabet vil lancere tjenesten og i så fald hvornår.

Apple planlægger dog ifølge The Information i den nærmeste fremtid at indlede en dialog med forskellige produktionsselskaber om den nye model.

Læs også: Morten Strunge henter 112 millioner kroner til kæmpesats på Podimo

Logisk skridt

Lanceringen af en abonnementsbaseret podcast-tjenester vil umiddelbart være et logisk skridt for Apple, der med lanceringen af iPoden var med til at etablere hele podcast-markedet og i dag driver en af de mest brugte podcast apps.

Gennem de seneste år har selskabet desuden introduceret stadig flere abonnementsbaseret tjenester. Her i blandt musikstreaming-tjeneste Apple Music, film- og serietjenesten Apple TV+, nyhedstjenesten Apple News+ og senest fitness-tjenesten Apple Fitness+.

Lanceringen af en sådan tjeneste vil samtidig bringe selskabet i øget konkurrence med musikstreamingtjenesten Spotify, der gennem de seneste år har oprustet kraftigt på podcast området.

Den populære streaming-tjeneste købte i 2019 både podcast-producenten Gimlet Media og podcast-appen Anchor for et samlet beløb på cirka 300 millioner dollar.

Derudover har Spotify også indgået en eksklusivaftale med den populære podcastvært Joe Rogan, der ifølge Wall Street Journal lyder på mere end 100 millioner dollar.

Læs også: Spotify opkøber stor musikplatform




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere