It-distributør vil luge ud blandt konkurrenter

It-distributøren Norsoft konstaterer, at der er en voldsom overkapacitet af it-distributører herhjemme, og at det ikke vil være nogen skade til, hvis halvdelen af distributørerne på det danske marked drejer nøglen om. Det vil også luge mange usunde forhandlere væk.

Der er alt for mange it-distributører på det danske marked. Overkapaciteten medfører benhård konkurrence og bittesmå overskudsgrader.

Sådan lyder meldingen fra Norsoft, der helst ser antallet af konkurrenter reduceret kraftigt.

? I forhold til den samlede indtjening i branchen er der behov for en kraftig udlugning blandt distributørerne. Mit gæt er, at ingen vil lide nød, hvis halvdelen forsvinder. Det vil også have den konsekvens, at de mindst solide forhandlere vil forsvinde, siger Kjeld Willert, administrerende direktør, Norsoft.

Han mener, at det er alt for nemt at slå sig op som distributør, og at det har meget lange udsigter før der vil være en overskudsgrad blandt distributørerne som i resten af it-branchen.

? Jeg tvivler på, at jeg når at opleve overskudsgrader på 8-10 procent, som vi så dem tilbage i halvfemserne, siger Kjels Willert.

Tilbage med tre millioner

Selv havde Norsoft et overskud før skat på tre millioner kroner i regnskabsåret 2003/04, hvilket er en fremgang på 800.000 kroner i forhold til året før og anses for tilfredsstillende.

I efteråret mistede Norsoft sin status som distributør af IBM-software, og det kommer til at kunne ses i regnskabet til næste år. I beretningen forudsiges et mindre underskud i 2004/05.

Norsoft A/SÅrsregnskab
Millioner kroner2003/042002/03
Omsætning210,1187,8
Resultat af primær drift (EBIT)2,81,8
Resultat før skat 3,02,2
Resultat2,11,5
Egenkapital10,28,1
Antal ansatte2428

? Faktisk er det sidste halve år gået så godt, at vi er væsentligt foran budgetterne, så vi lander nok snarere på nul til næste år, siger Kjeld Willert.

Forsikrer sine tilgodehavender

Mange af it-distributøren Norsofts kunder har det rigtig hårdt i et marked med lav eller negativ vækst. Derfor har virksomheden forsikret sine tilgodehavender hos forsikringsselskabet Atradius, der garanterer, at virksomheden får sine penge, selvom skyldneren går konkurs.

? På et tidspunkt havde vi mere end en million kroner til gode hos en kunde, der ikke kunne betale. Heldigvis anede vores økonomiafdeling uråd og fik forhandlerens moderselskab til at tegne en selvskyldnerkaution, så vores forsikringsselskab led heller ikke det helt store tab, fortæller Kjeld Willert.

I løbet af det sidste par år har Norsoft tabt omkring 50.000 kroner på kunder, der ikke kunne betale sine regninger, og det er nådigt sluppet som it-distributør, hvor kunderne - it-forhandlerne - ofte er klemt hårdere end en lus mellem to negle.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere