Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Thomas Tolstrup)

Fremadstormende Better Collective flytter ind i historiske bygninger i København

Den danske betting-virksomhed Better Collective flytter ind i nyt hovesæde i København. Selskabet udskifter lokalerne nær Nyhavn med DFDS' tidligere hovedkontor med håbet om at styrke rekrutteringen af medarbejdere

Den fremadstormende betting-virksomhed Better Collective får nyt hjem i København.

Selskabet siger nu farvel til lokalerne på Toldbodgade nær Nyhavn for at flytte ind i de historiske lokaler på Sankt Annæ plads 28, der var DFDS' første hovedkontor.

Det skriver Børsen.

Better Collective, der er stiftet af Jesper Søgaard og Christian Kirk i 2004, ejer flere internationale sportsmedier, og er nu blevet en af verdens største formidlere af information om væddemål, lyder det.

"Udover fastholdelsen af medarbejdere skal det nye hovedkontor også være med til at lokke nye ansatte til. De fleste af vores ansatte er fra it-branchen, og der er mange konkurrenceparametre, vi skal opfylde, og med denne bygning kan vi løfte kontorbehovet," siger Jesper Søgaard, CEO i Better Collective, til mediet.

Han forklarer ligeledes, at med et nyt og mere moderne kontor kan selskabet skabe en stærkere kultur, som medarbejdere ikke vil væk fra.

Better Collective har været på en regulær vækstrejse de senere år. For 2022 landede selskabet en omsætning på to milliarder kroner, samt en driftsindtjening på 633 millioner kroner.