Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: PR-Foto)

Skattestyrelsen høster 260 millioner kroner på kontrol af udenlandske netbutikker

Siden 2018 har Skattestyrelsen foretaget omkring 1.400 kontroller af 460 udenlandske netbutikker i Danmark. Sammenlagt er der høstet regninger for 260 millioner kroner.

Skattestyrelsen har siden 20168 udført momkontrol med ikkeregistrede udenlandske netbutikker i Danmark, og det har udløst en større gevinst.

Samlet er der sendt regninger på 260 millioner kroner.

Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Skattestyrelsen har med info om danske forbrugeres betalinger til udenlandske netbutikker kunne føre kontrol med, om netbutikkerne angiver korrekt moms i Danmark.

Det er Skatterådet, der har givet myndighederne tilladelse til at hente oplysninger fra pengeinstitutter om betalingerne. Fra 2018 til 2022 er der på den baggrund udstedt regninger til udenlandkse netbutikker, der ikke er registrerede, for over en kvart milliarder kroner.
Skattestyrelsen gennemfører kontrol af udenlandske netbutikker, der har et årligt salg til private forbrugere i Danmark over 10.000 euro, lyder det.

Med oplysningerne om privatpersoners betaling til netbutikkerne kan Skattestyrelsen kontrolere, om virksomhederne bag netbutikkerne har betalt korrekt moms.

"Danskernes internethandel er et område med kraftig vækst, og et område, hvor der løbende etableres nye udenlandske virksomheder, som potentielt kan være momspligtige i Danmark. Uden oplysninger fra pengeinstitutterne kan det være en udfordring at identificere momspligtige udenlandske internetvirksomheder og udvælge de mest kontrolrelevante," siger underdirektør i Skattestyrelsen Mia E.B. Hansen.

"Både den voksende omsætning blandt internetvirksomheder, og en ny fælles EU-grænse på 10.000 euro, betyder, at der vil være flere virksomheder end tidligere, der bliver momspligtige. Derfor er det også desto mere væsentligt, at Skattestyrelsen har adgang til de oplysninger, der kan hjælpe os i vores kontrolarbejde," fortsætter hun.

I løbet af de seneste år har otte ud af 10 kontroller ført til regulering af momsen hos de udenlandske netbutikker.