Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Microsofts topchef, Satya Nadella, præsenterer Llama 2 ved Inspire 2023. (Foto: Microsoft/PR)

Meta lancerer ny kraftfuld AI-model sammen med Microsoft – og den bliver gratis

Facebook-ejeren Meta har lanceret en ny AI-sprogmodel i partnerskab med Microsoft.

Meta og Microsoft lancerer en ny storskalasprogmodel kaldet Llama 2.

Det meddeler de to techgiganter.

Meta kalder den nye sprogmodel ”den næste generation af vores store open source-sprogmodel,” og den vil være gratis til både forskning og kommerciel brug.

”Ved at gøre AI-modeller åbent tilgængelige kan de komme alle til gode," lyder det i Metas meddelelse, der fortsætter:

"Ved at give virksomheder, startups, iværksættere og forskere adgang til værktøjer, der er udviklet i en skala, som ville være udfordrende at bygge selv, og som understøttes af computerkraft, som de ellers ikke ville have adgang til, åbnes der op for en verden af muligheder for at eksperimentere, innovere på spændende måder og i sidste ende drage økonomisk og social fordel af det.”

Meta lancerer Llama 2 i et partnerskab med Microsoft, som den seneste tid har satset hårdt på AI, og annonceringen blev også nævnt på scenen, fa Microsoft-topchef Satya Nadellas holdt sin åbningstale ved Microsoft Inspire 2023.

Llama 2 vil blive integreret med Microsofts Azure og Windows.

Derudover er Llama tilgængelig via Amazon Web Services (AWS), Hugging Face og andre udbydere.

Llama 2 er ifølge Meta trænet med 40 procent flere data end forgængeren Llama 1 og har dobbelt så stor ”indholdslængde” som forgængeren. Llama 2 er baseret 2000 milliarder 'tokens'.

Læs mere her.