Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon)

Test: Overraskende nok er Apple iPhone 15 faktisk blevet rigtig god

Apple plejer at holde igen med deres ordinære iPhone. Men med iPhone 15 får du både bedre batterilevetid, USB C-stik og en stærkere processor.

Forholdet mellem Apples "finere" Pro Max og Pro og så den ordinære iPhone har i flere år været lidt af en balanceakt.

De er tilsyneladende ens, men Apple holder fast i, at ’Pro’-modellerne skal være finere og mere avancerede end det lidt billigere alternativ.

Nogle funktioner er derfor sparet væk, mens andre synes bevidst at være udeladt for at den dyrere models prisleje kan retfærdiggøres.

I dette års afstøbning kan jeg meddele, at sådan forholder det sig stadigt – men overraskende nok, er der faktisk dukket flere områder, hvor lillebror er sin storebror overlegen.

Pro-design

Det har altid været svært at skelne den billige model fra Apples dyrere Pro-version. Og i år et det blevet endnu sværere at være iPhone-spotter.

Sagen er den, at iPhone 15 Pro nu kommer i letvægtsmetallet titanium, en mat glasbagside og et et lidt mere afrundet ydre. Præcis ligesom den ordinære iPhone 15 – hvor rammen dog består af aluminium i stedet.

Den nye iPhone 15 en µ bredere og højere, men vægten er overraskende nok lavere end i Pro’ens tilfælde. Går man op i miljøet kan man endda prale af, at metalkonstruktionen er 100 procent genanvendt – det er den ikke i Pro-versionen med titanium.

Vægtforskellen skal nok findes i Pro-mobilens mere avancerede kamera-anordning, hvor der er skabt plads til større og flere kameramoduler og sensorer.

Det er i øvrigt også der, hvor den mest åbenlyse kendetegn mellem den sædvanlige og mere raffineret Pro model bedst kan spottes.

En stikpille til Apple

Apple er - noget fodslæbende - gået med til at vrage sit ti år gamle Lightning-stik, til fordel for den udbredte USB-C standard. Hurra for det.

Men hvad Apple ikke har gjort er at opdatere den underliggende USB-version, så der ligesom med lightning maksimalt kan overføres data med USB version 2.0 hastigheder – en standard fra april 2000.

Det betyder i praksis at du får meget få af de fordele, som følger med nyere USB-standard, såsom den version 3.2 man finder i iPhone 15 Pro.

Denne kan derfor overføre data 20 gange hurtigere, oplade andre enheder og understøtte mere tilbehør.

Var man konspiratorisk anlagt ville man nok mistænke Apple for bevidst at forkrøble iPhone 15 med en 23 år gammel USB-version, for at få den dyrere Pro-model til at overstråle den.

Kunne være lidt bedre

Et andet sted hvor Apple holder igen er med skærmen. Den er på sin vis en yderst lysstærk samt kontrast- og farverig sag, som er nydelig at se på.

Men, men. Den opdateres kun med 60 Hz, mod 120 Hz i de finere Pro-modeller - og det viser sig i form at et interface, der hakker en anelse mere generelt.

Når det gælder lyden, er den ordinære iPhone 15 heldigvis på niveau med sine dyrere søskende, så lydkulissen fejler ikke noget, da iPhone 15 Pro er en reference, når det gælder smartphone-højttalere.

Glædelig overraskelse i maskinrummet

Siden iPhone 14 begyndte Apple også i motorrummet at diskriminere mellem grund- og topmodellen.

iPhone 14 fik sidste års processor, og det gør iPhone 15 så også.

Her er der dog tale om den ganske potente og effektive Apples A16 Bionic, som vi stiftede bekendtskab med i iPhone 14 Pro.

Går man så glip af noget ved at få sidste års Pro-processor? Ikke rigtig noget, man vil bemærke, da det kun er små 10 procents forskel i ydelse, der adskiller iPhone 15 og 15 Pro.

Når det gælder spil, kan der være en større forskel, særligt på den længere bane, for iPhone 15 Pro byder på maskinlærende algoritmer og ray-tracing teknikker, der baner vejen for spil med konsol-lignende grafik.

Disse er dog kun få indtil videre og udkommer kun over de kommende måneder.

Bedre batterilevetid

Det blev dog til en glædelig overraskelse, at iPhone 15 synes at være i stand til at trække mindre på batteriet i forhold til iPhone 14 Pro. Samtidig er batteriet fem procent større.

Det resulterer i en driftstid, som er 10-20 procent længere end i iPhone 14 Pro. Det er faktisk lige så godt som sidste års Plus- eller Max-modeller, og det er lidt af en bedrift.

Kvikopladning foregår ved op til 20 watt, hvorfor det tager iPhone 15 en god halv time at tanke op til 60 procent.

Noget bedre kamera

Mens Apple overrasker positivt med maskinrummet, er der mindre glædelige nyheder på kamerafronten, hvor det tidligere hed sig, at man arvede forrige års Pro-kamera (minus det ekstra telefoto-modul).

Det er ikke tilfældet her, hvor den primære kamera-sensor godt nok nu råder over en sensor med 48 megapixel, men altså får en mindre en af slagsen.

Selve optikken er heller ikke lige så hurtig som iPhone 14, så der er heller ikke meget mere lys at få.

Det ultravidvinklede modul ligner det samme som i sidste års iPhone, men i år er det i stand til også at skyde makrofotos.

Resultatet bliver, at der ikke bliver det store fotomæssige løft i forhold til forrige generation når det gælder støjreduktion, når det bliver mørkt.

Apples fotobehandling er dog en anelse mere effektiv, til at bevare detaljer og fjerne støj i mørke.

De flere pixels gør det sammen med nogle snedige algoritmer muligt for Apple at tilbyde en to gange zoom mens det primære kamera nu lagrer større 24 megapixels foto med flere detaljer.

Der kan også vælges 12 og 48 megapixels fotos, men altså ikke i RAW-format, til eventuel avanceret efterbehandling – det er forbeholdt Pro-modellerne. Det samme gælder video og det tunge ProRes format.

Konklusion: Bedre end forventet

Apple iPhone 15 er blevet bedre, men Apple har nøjsomt sørger for, at den ikke bliver for god i forhold til den mere raffinerede Pro-serie.

Derfor lander den mange steder som forventet. Kameraerne og skærmen er bedre, men ikke lige så godt som i 14 Pro, mens ydelsen er på niveau med sidste års Pro’er.

Jeg bliver derfor også overrasket, at den på den vigtige driftstid parameter gør det rigtig godt, mens den samtidig ikke har samme tendens til at varme som sin dyrere søskende.

Når Pro-modellen visuelt heller ikke rigtig løfter sig over iPhone 15, begynder det at bliver stadig mere interessant at se på den nye 15’er.

Interessen bliver heller ikke mindre af, at debutprisen nu er 500 kroner lavere end sidste års 14’er.

Det kan vi godt lide i en inflationsplaget tid, hvorfor iPhone 15 høster en stjerne mere end sidste år.


Loading ikon