Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Pexels/Pixabay)

Apple øjner batteri-gennembrud: Ny batteri-type kan komme i spil fra 2025

Apple-planer indikerer, at selskabet vil være klar med en ny banebrydende batteriteknologi i løbet af de kommende år.

Apple har igennem de seneste år integreret stadig mere egenudviklet hardware i sine enheder.

Efter at have succes med egenudviklede processorer, ser det ud til at en anden nøglekomponent står til at bliver optimeret: Batteriet.

Bestræbelserne har været i gang længe, skriver vores søstermedie Computerworld.com, som allerede noterede i 2018, at Apple dengang sikrede sig nøgleprofilen Soonho Ahn, der dengang var chef for Samsungs batteriudvikling.

Ifølge kilder tæt på industrien er Apple nu i færd med at udvikle en batteriteknologi, som hidtil er uset indenfor elektronik, skriver sydkoreanske ET News.

Heraf fremgår det, at teknologi skulle være et gennembrud som skulle øge batteriydelsen med både længere driftstid og mulighed for hurtigere opladning, lyder det.

Tidligere patentansøgninger fra Apple viser, at selskabet har patenteret en proces for ’synergistic additives’, altså tilsætningsstoffern der kan forbedre kapaciteten for højeffektive lithium-ion batterier.

De nye batteri-designs skulle samtidig forbedre udnyttelsen af eftertragtede batteri-ingredienser som nikkel og kobolt.

Apples nye batterityper kan komme i spil allerede fra 2025.

Det er selvsamme år for Apples målsætning om udelukkende at benytte genanvendt kobolt i sin batterier. I dag er andelen af genanvendt kobolt på 25 procent.

Apple har i 2022 indført som målsætning at selskabet skal have et 100 procents neutralt CO2-aftryk inden udgangen af 2030.