Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Pixabay)

Flere af Forsvarsministeriets hjemmesider lagt ned af ddos-angreb

”Vi har i øjeblikket tekniske problemer på nogle af Forsvarets websider. Vi arbejder på at løse problemerne,” lyder det fra Forsvarsministeriet.

"Flere hjemmesider under Forsvarsministeriets koncern kan i øjeblikket være utilgængelige som følge af et overbelastningsangreb (ddos-angreb)."

Sådan skriver Center for Cybersikkerhed (CFCS) på X – det tidligere Twitter.

”CFCS er i dialog med de relevante parter om afbødende tiltag,” skriver sikkerhedsmyndigheden yderligere.

Det fremgår ikke, hvem der står bag overbelastningsangrebet.

Flere af Forsvarsministeriets hjemmesider, heriblandt ministeriets egen fmn.dk samt cfcs.dk, var nede i cirka to timer.

På fmd.dk blev man mødt med følgende besked:

”Vi har i øjeblikket tekniske problemer på nogle af Forsvarets websider. Vi arbejder på at løse problemerne.”

Klokken 13:50 var fmn.dk igen oppe at køre.