Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: gratis)

Vi er bare håbløst naive it-mennesker, som må sluge nogle gigantiske fejlskud

Klumme: Jorden er et rumskib, der flyver med 1.600 km/t, og it-branchen er ikke anderledes. Af en eller anden grund, så bilder vi os ind, at vi kan have fuld kontrol over noget, som vi ikke ved hvad er.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

* Denne klumme er ikke skrevet af ChatGPT, men derimod af en rigtig homo sapiens *

Velkommen.

It-branchen er fyldt med gode anekdoter. Prominente personligheder og andet godtfolk har i generationer bidraget med megen kolorit og forsøgt at forudsige fremtiden. Vi er også en branche, der elsker innovation og nye produkter.

Man kan argumentere for, at uden ny teknologi, ville det være svært at skabe vækst og dermed holde aktionærerne glade og folk beskæftiget. Vi skal med andre ord ”holde gryden i kog”.

Indrømmet, så knuselsker jeg det høje tempo og den implicitte uforudsigelighed, som teknologisk udvikling medfører. Faktisk, så havde vi i Compaq et mundheld der hed, at man aldrig måtte gå ned på udstyr.

Også selvom det ikke var strengt nødvendigt.

Men giver det også mening, at vi konstant higer efter det nyeste? Tillad mig at argumentere både for ny teknologi og en mere konservativ holdning. Tillad mig også at sige, at argumenter er værdiløse, hvis disse ikke bliver modsagt.

Mange personer er citeret for at sige, at det er svært at spå - især om fremtiden. Det gælder ikke mindst i it-verdenen.

Indrømmet, jeg er fra en anden tid. Fra en tid hvor det hed edb, og hvis man var edb-kyndig, så vidste man noget om det hele.

Edb-afdelingerne var små, og virksomheder var ikke 100 procent afhængige af computere. I dag er it-verdenen heldigvis meget bred. Den er også blevet 100 procent afhængig af it.

Det er min påstand, at i dag er alle virksomheder it-virksomheder. For uden it, så var der ingen virksomhed.

Om dragen

Fokus. Da man i sin tid udviklede atombomben, havde man et fantastisk begreb der hed at hive dragen i halen.

Basalt set, så vidste forskerne på Manhattan-projektet ikke, hvad der ville ske, da ingen havde prøvet at udvikle en atombombe før. Udtrykket "at hive dragen i halen" er blot en metafor, der bruges til at beskrive en situation, hvor nogen forsøger at håndtere eller kontrollere noget, der er farligt eller vanskeligt.

Det indebærer typisk at håndtere en udfordring eller et problem, der synes umuligt at løse eller overvinde.

Eksempler:

Selvkørende biler. Af en eller anden grund, så forventer vi, at vi kan udvikle disse, uden at der sker uheld. Det trækker store overskrifter, hver gang der sker et uheld med førerløse biler, men vi burde ikke være overraskede.

Månelandingen. Med over 500.000 involverede mennesker, 1969-teknologi og et helt uafprøvet projekt, så var det et rent mirakel og svineheld, at det lykkedes.

AI-debatten: Man møder mange både utopiske og dystopiske holdninger til AI. Faktum er, at ingen kender implikationerne af AI med sikkerhed. Man kan godt parallelisere udviklingen af AI med udviklingen af atombomben.

Partikel-acceleratoren i Cern: Man vidste ikke, om den såkaldte gude-partikel fik jorden til at gå under, da man tændte for apparatet. Men vi er her stadig.

Det er svært at spå - især om fremtiden

Bliver man så mere jordnær, når man kigger på fejlslagne it-projekter både i det private og det offentlige?

Eller når man hører om datalæk - også både i det private og offentlige? Kan man argumentere for, at det blot er fordi, man prøver noget vanskeligt, kombineret med en forventelig nulfejlskultur?

Måske skulle overskriften have været: Tæm din indre svinehund. For det er nok mere holdningerne og især forventningerne, som er for store.

Heraf det lidt kætteriske spørgsmål: Er det død og pine nødvendigt med ny teknologi hele tiden?

I den modsatte ende af spektret er selvfølgelig konservatisme. I stedet for at bevæge sig en tur ud i det teknologiske grænseland, ville det så være mere klædeligt, hvis man fokuserede på kendte løsninger, baseret på kendt teknologi?

Eksempler:

Mainframes: De har været her siden 1952, og de er klippestabile. De er en stor del af vores hverdag, og selvom de ikke er immune overfor hacking, så sker det utrolig sjældent. Selvom mainframen er blevet erklæret død adskillige gange, så ser man også det modsatte. Det kan du bl.a. læse her.

Vinylpladen: Selvom de første vinylplader kom i 1948, så har mange mennesker stadig et nært forhold til disse. Mange dagdrømmer om en analog tid. En tid, hvor tingene stadig var en del af ens hverdag og endnu ikke sendt hen på elefantkirkegården. En fascinerende opfindelse.

Ethernet: Ethernet er også gammelt. Hvis man som jeg, arbejder i en netværks- og cyberafdeling, så vil man vide, at Ethernet til stadighed holder os travlt beskæftiget.

Tastaturet: QWERTY-tastaturet blev opfundet tilbage i 1873, og chancen for at du sidder og kigger på et nu, er meget stor. Jeg fandt i øvrigt ud af, at mit højtelskede IBM-tastatur stadig fremstilles af et firma der hedder Unicomp. Åh, disse minder.

Faktum er, at vi alle bor på jorden. Jorden er et rumskib, der flyver med 1.600 km/t, og it-branchen er ikke anderledes. Af en eller anden grund, så bilder vi os ind, at vi kan have fuld kontrol over noget, som vi ikke ved hvad er. Nogle vil argumentere for menneskeligt hovmod. Andre vil argumentere for, at vi er for følelsesstyrede.

Jeg tror, at det er meget simplere. Vi er nemlig rigtig gode til at være optimister. Og vi er kendt for at opstille urealistiske scenarier.

Tænk bare på den gammeldags druktur. Dagen derpå siger vi ”aldrig igen”, for så at gentage succesen 14 dage senere.

Eller hvis du har prøvet at løbe et maraton, så siger vi også ”aldrig igen”, når vi krydser målstregen. Og et par måneder senere, så gør vi det igen.

Nogle vil måske mene, at et anpartsselskab (ApS) betyder ”a prøver sgu”.

Vi er med andre ord bare håbløst naive it-mennesker, der ikke kan forudsige fremtiden. Der vil således altid være uforudsete følger, de såkaldte unknown unknowns på konsulent-sprog. Så næste gang nogen nævner ordet "fremtidssikret", så svar, at ingen kender fremtiden. Slet ikke i it-verdenen.

Acceptér, at der er nogle gigantiske fejlskud. Nogle gange havner regningen hos skatteyderne. Andre gange havner regningen hos aktionærerne. Men regningen skal betales.

Det er menneskeligt at fejle, og ingen gør det med vilje. Man kan diskutere, om det overhovedet rimeligt at putte mennesker og teknologi ind i den samme ligning, og så forvente perfektion?

Sværere er det såmænd ikke.

Denne pen ønsker alt godt til alle læsere. Husk, at vi i Danmark ikke lever i en binær struktur, hvor du enten er for eller imod. Det er altså helt fint at have et åbent sind eller en anden mening.

Kommentarer modtages således altid med glæde på mikkel.terp@gmail.com.

Er du fan af det utilsigtede, så kan jeg varmt anbefale ”Black Mirror” på Netflix. Black Mirror er den ultimative nørd-serie og et godt billede på alt, der kan gå galt ved tech. Ny sæson 7 kommer i 2025.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.