Ingen udgifter ved åbne standarder hos Sander


Publiceret d. 23. maj 2006 kl. 17.01 | Antal kommentarer (3)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Et forslag fra det Radikale Venstre om at indføre åbne standarder i det offentlige fra 2008 vil ikke have særlige omkostninger for Videnskabsministeriet.

Det fastslog Videnskabsminister Helge Sander (V), da han tirsdag var kaldt i samråd om netop de økonomiske konsekvenser ved åbne standarder.

Sander henviste til, at de økonomiske omkostninger ved at indføre åbne standarder primært vil være knyttet til andre ministerier.

- Arbejdet med udviklingen af standarder kan således især føre til omkostninger i de enkelte ministerier. Det er eksempelvis Miljøministeriet, der vil få omkostninger ved udviklingen af standarder på miljøområdet, fastslog Helge Sander.

Han har tidligere afvist at støtte forslaget fra Det Radikale Venstre med henvisning til netop økonomien.

DF usikker på økonomien
De økonomiske konsekvenser er helt centrale for, om der kan samles flertal uden om regeringen for Det Radikale Venstres forslag om at indføre åbne standarder i det offentlige fra 2008.

Dansk Folkeparti står til at blive tungen på vægtskålen, efter Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten har givet deres støtte til forslaget.

Dansk Folkepartis it-ordfører Jørn Dohrmann er særligt bekymret for, om forslaget fra Det Radikale Venstre vil pålægge kommunerne nye udgifter.

- Kommunerne har ingen penge, og vi skal ikke pålægge dem ekstra udgifter ved det her forslag. Derfor er det vigtigt, at vi får belyst de økonomiske konsekvenser bedre, siger Jørn Dohrmann.

Helge Sander har tidligere afvist, at det er muligt at beregne de økonomiske konsekvenser, og det gentog han under samrådet tirsdag.

Jørn Dohrmann mener imidlertid, at det må være muligt at komme med et realistisk bud, før der træffes en beslutning.

Viser det sig, at forslaget vil medføre udgifter for eksempelvis kommunerne, er Jørn Dohrmann parat til i stedet kun at gå videre med enkelte ministerier som eksempelvis Videnskabsministeriet.

Vil presse Sander
- Det vil være en syltekrukke helt at udskyde en beslutning om at indføre åbne standarder i det offentlige. Ministeren siger, at han støtter indførelsen af åbne standarder, og der er basis for at forsøge at presse ham mere i den retning, siger Jørn Dohrmann.

Hos forslagsstillerne hos Det Radikale Venstre ser digitaliseringsordfører Morten Østergaard fortsat positivt på muligheder for at få forslaget om åbne stander vedtaget før Folketinget går på sommerferie.

- Men det er Dansk Folkeparti, der nu sidder med foden på speederen og bestemmer, hvor hurtigt vi skal frem, siger Morten Østergaard.

Han mener, at diskussionen i højere grad bør dreje sig om, hvorvidt man principielt kan støtte et forslag om at indføre åbne standarder end om de økonomiske konsekvenser.

- Det her er en strategisk beslutning om, hvilken vej vi skal gå, og den behøver man ikke kende alle detaljer for at træffe, siger Morten Østergaard.

Videnskabsminister Helge Sander fastslog under samrådet tirsdag, at han og regeringen generelt støtter udbredelsen af åbne standarder.




Kommentarer - Debatoversigt


endnu en rundkredsminister
3 indlæg

Tak, oh Helge Sander.

Tak fordi du viser os at det stadigvæk nytter at sætte sig i regeringens rundkreds og spørge "Hvad synes du selv?"

Tak fordi du viser os at man altid kan sortere informationerne så de passer med holdningerne fra rundkredsen.

Og tak for at du gør det så åbent at ingen kan være i tvivl om at du bor i en lomme.

....en god ven kom engang i slutningen af 90erne hjem efter nogle år i et korruptionspræget område. Efter et par måneder herhjemme erklærede han sukkende at det var meget sværere herhjemme.

Derude kunne man trods alt altid følge pengene.

I Danmark er der sjældent sammenhæng mellem direkte pengestrømme og folks handlinger.

#1, Hellere en for lang diskussion end en forhastet beslutning om bare at indføre standarder. Hvis det går for stærkt vil vi bare få endnu mere rod i det offentliges it end vi i forvejen har - se bare på EPJ, Accenture og Amanda.

Tag ikke fejl.. jeg er 100% bag indførelsen af åbne standarder!

Patrick


#2, Det nytter såmænd ikke meget med en lang beslutningsproces, vore beslutningstagere (regeringen) sætter sig bare i rundkreds igen og vedtager samme virkelighed en gang til.

Problemerne med EPJ (manglende overordnet koordinering), Amanda (manglende indsigt hos beslutningstagerne) og accenture (manglende overblik over opgaven) samt politiet (manglende ressourcer, manglende vilje til forandring) og utallige andre viser i mine øjne at det vigtigste er at skaffe sig viden om alle opgavens aspekter.
En udfordring den nuværende regering dumper i hvergang.

NB undskyld hvis jeg har skåret lidt rigeligt ud i pap omkring fortidens (og nutidens) edbsynder.


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Lægger du mærke til de mere eller mindre skjulte reklamebudskaber, når du ser videoer på nettet? Vi har taget et kig på fem utrolige danske videoer, som er blevet virale hit.
23. maj 2012 kl. 16.05 | læs »

ComputerViews: Den værste app-hype er ved at have lagt sig, og nu ser vi konturerne af fremtidens app-design. Men hvordan udnytter man de mobile muligheder optimalt?
23. maj 2012 kl. 13.40 | læs »

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.
23. maj 2012 kl. 13.54 | læs »

Næsten 200 ansatte hos IBM mister i dag jobbet. Forfærdeligt, siger personaleforeningen, som dog er glad for rigtig gode vilkår for de fyrede.
23. maj 2012 kl. 15.33 | læs »





 
White papers
The shared services model has attracted a lot of interest but what is it precisely?

ISO 27001 er internationalt anerkendt som en struktureret metodologi til informationssikkerhed og...

Service Excellence - et Roadmap til succesfuld it-ledelse It-organisationer er under konstant...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.