Ny medicin-registrering bekymrer it-ordførere


Publiceret d. 16. juni 2006 kl. 15.03 | Antal kommentarer (1)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Lægemiddelstyrelsens nye receptserver, der kraftigt udvider registreringen af danskernes sygdomme og medicinforbrug, skaber bekymring hos flere partiers it-ordførerer.

De peger på risikoen for, at oplysningerne lækkes og bliver misbrugt af eksempelvis medier, forsikringsselskaber eller den sure nabo.

Med den nye receptserver får apotekerne nemlig udvidet adgang til at søge på oplysninger om alle danskere, der henter medicin på apotekerne - og på hvorfor de gør det.

- Der er tale om meget personfølsomme ting, så denne registrering er dybt bekymrende. Det er overregistrering, lyder det fra it-ordfører for SF, Anne Grete Holmsgaard.

Mere registrering
Receptserveren giver adgang til oplysninger om såvel, hvilken medicin danskerne tidligere har modtaget, for hvilken sygdom, og om hvad de har fået ordineret af lægen - men ikke har hentet endnu.

Et af argumenterne for at føre et så omfattende register over danskernes medicinforbrug - samt at udvide adgangen, så ikke blot læger og apotekere, men også hjemmesygeplejersker kan hente oplysninger, er, at øge patientsikkerheden og undgå fejlmedicinering.

Det mål kræver dog helt andre initiativer, mener Anne Grete Holmsgaard - et helt andet system som eksempelvis en personlig chip, der indeholder oplysningerne, som lægerne kan få adgang til, hvis den enkelte dansker eksempelvis kommer ud for et uheld.

Åben flanke af usikkerhed
Selv om apoteksansatte skal have patientens samtykke for at trække oplysninger i registret, og der samtidig bliver foretaget en logning, er også Dansk Folkepartis it-ordfører Jørn Dohrmann bekymret over det store antal mennesker, der har adgang til receptserveren.

- Der bliver åbnet for en stor flanke af usikkerhed, når mange har adgang til registret. Det gør mig meget skeptisk. Der er tale om mange mennesker, som kan være en læk i systemet, og det er jeg ikke tryg ved, siger Jørn Dohrmann.

Han mener, at den slags oplysninger burde ligge på et borgerkort.

Datatilsynet var allerede i 2002 skeptiske overfor ideen om at foretage registreringen, der siden hen er blevet til den medicinprofil, som danskere med digital signatur kan se på sundhed.dk.

Receptserveren er den seneste udvidelse af medicinprofilen.




Kommentarer - Debatoversigt


Orientering til borgeren, hver gang oplysninger har været...
1 indlæg

Uden jeg nu kender så meget til systemet, så kunne man i det mindste sørge for at der helt automatisk blev sendt en e-mail til borgeren, hver eneste gang en person (læge osv.) har søgt oplysninger på vedkommende, med præcis angivelse af, hvem der har gjort det (samt telefonnummer og andre kontaktoplysninger på vedkommende). Så har man i hvert fald selv en lille mulighed for at finde ud af, om nogen misbruger det, og hvem der i givet fald har gjort det. Man vil ganske enkelt kunne ringe direkte til vedkommende og spørge nærmere ind til det, hvis man ikke forstår hvorfor vedkommende har søgt oplysninger om en.

Det kræver selvfølgelig at borgeren selv først registrerer en e-mailadresse i systemet, men det kan alle, der gerne vil være lidt mere sikre, jo bare gøre.

I alle tilfælde bør systemet helt ufravigeligt registrere præcis hvem der har søgt oplysninger om hvad hvornår (inkl. cpr-nummer på vedkommende), og huske det for evigt, så man i misbrugstilfælde ved præcis hvem man skal have fat i.

Stadig finder jeg dog det er et skråplan overhovedet at give så mange mennesker så nem adgang til disse potentielt følsomme oplysninger.

Men man kunne jo altså lave skrappe sanktionsmuligheder (fængsel osv.) for misbrug, forbundet med den omtalte logning af cpr-nummer osv. for dem der har fået adgang. Det vil nok afskrække de fleste fra at misbruge det.

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Smartphone-producenterne kan slet ikke blive enige om, hvordan fremtidens SIM-kort skal se ud. Udfaldet kan få stor betydning for både teleselskaber og mobil-brugere.
24. maj 2012 kl. 07.00 | læs »

ComputerViews: Den værste app-hype er ved at have lagt sig, og nu ser vi konturerne af fremtidens app-design. Men hvordan udnytter man de mobile muligheder optimalt?
23. maj 2012 kl. 13.40 | læs »

I flere lande er folk blevet tilmeldt overtakserede sms'er på grund af en falsk app. Det viser sig, at firmaerne bag svindelnummeret har flere fællestræk.
23. maj 2012 kl. 15.01 | læs »

Næsten 200 ansatte hos IBM mister i dag jobbet. Forfærdeligt, siger personaleforeningen, som dog er glad for rigtig gode vilkår for de fyrede.
23. maj 2012 kl. 15.33 | læs »





 
White papers
360° er en integreret produktsuite til informationshåndtering og indeholder moduler til...

The shared services model has attracted a lot of interest but what is it precisely?

Få i denne Computerworld Guide fra februar 2011 indsigt i kommunernes erfaringer og fremskridt...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.