Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

IBM: Vi har tærsket nok langhalm på det her

IBM ønsker så få klausuler som muligt, men har iøvrigt ingen kommentarer til selskabet jobkartel-aftale med A.P. Møller - Mærsk Gruppen. "Vi har tærsket nok langhalm på det her", lyder det fra IBM's direktør.

IBM's danske direktør, Lars Mikkelgaard-Jensen, har ingen kommentarer til Computerworlds afsløring af, at IBM har underskrevet den hidtil største kendte danske jobkartel-aftale med A.P. Møller - Mærsk Gruppen.

- Vi har ikke yderligere at tilføje, end det vi har sagt allerede, siger Lars Mikkelgaard-Jensen.

- I vil heller ikke sige, hvorfor det var nødvendigt at indgå aftalen?

- Nej. Vi har efterhånden tærsket meget langhalm på den her sag og udtalt os, som vi kan og vil, og vi har ikke yderligere kommentarer.

- Blev aftalen indgået for at undgå medarbejderflugt tilbage til A.P. Møller-Mærsk fra Mærsk Data?

- Altså hør nu. Nu prøver jeg at sige det samme en gang til, som er, at vi ikke har flere kommentarer.

Ønsker så få klausuler som muligt

Før Computerworld fik fat i direktør Lars Mikkelgaard-Jensen, har den presseansvarlige hos IBM Marie-Louise Arnfast forklaret virksomhedens indstilling til non-solicitationsaftaler.

- IBM’s generelle holdning er, at vi ønsker så få klausuler som overhovedet muligt. Vi tror på, at det er gavnligt for os, og for it-branchen som helhed, at arbejdsmarkedet er så mobilt og fleksibelt som muligt, har hun skrevet i en mail til Computerworld.

Samtidig har Marie-Louise Arnfast forklaret, at IBM som led i integrationen af Mærsk Data er i gang med en proces, der tilpasser tidligere indgåede kontraktforhold til denne politik, men at pressen i øvrigt ikke er det rigtige sted at diskutere indholdet i enkeltkontrakter.

På spørgsmålet om, hvorvidt IBM netop har forlænget rammeaftalen med A.P. Møller-Mærsk - inklusive non-solicitationsaftalen - i yderligere 18 måneder, afviger hun dog fra denne politik.

- Vi har ikke netop forlænget en non-solicitationsaftale i yderligere 18 måneder, lyder udsagnet.

Udover dette har Marie-Louise Arnfast ikke yderligere kommentarer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere