Artikel top billede

Anders Igel skal snart til at se sig om efter nyt job.

TeliaSoneras bestyrelse sætter topchefen på porten

TeliaSoneras bestyrelse fyrer koncernchef Anders Igel. Bestyrelsen vil have mere fokus på vækst og ekspansion og indleder ny jagten på en ny topchef.

Den svensk-finske telekæmpe TeliaSonera sætter topchef Anders Igel på porten.

Det sker, fordi selskabets bestyrelse mener, at TeliaSonera er på vej ind i en ny fase, og dermed vil "have gavn" af en ny topchef, lyder det i en meddelelse fra selskabet.

Anders Igel har sidste arbejdsdag 31. juli, hvor TeliaSoneras finansdirektør, Kim Ignatius, vil indtræde som konstitueret administrerende direktør.

"TeliaSonera har brug for en stærk og motiverende ledelse med fokus på vækst, omstrukturering og værdi-forøgelse for at øge gejsten og den kommercielle fremdrift," lyder det i meddelelsen fra TeliaSonera.

Anders Igel har været chef for TeliaSonera siden 2002, da svenske Telia og finske Sonera fusionerede.

Bestyrelsesformand Tom von Weymarn meddeler, at Anders Igel efter bestyrelsens opfattelse har "bidraget til en succesfuld sammenlægning af de to organisationer."

Nu er opgaven imidlertid tilendebragt, og TeliaSonera står efter bestyrelsens opfattelse foran store udfordringer, hvis den ønskede vækst skal sikres.

TeliaSonera ejer i Danmark mobilselskabet Debitel, som selskabet købte tidligere på året.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere