Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Her er Microsofts nye strategi

Microsofts fremtidige strategi baserer sig på en blanding af net-baserede services og pc-baserede produkter.

Microsoft løfter nu sløret for Microsofts fremtidige strategi.

I oktober 2005 sendte Bill Gates et memo til Microsofts medarbejdere om, at den nuværende chef software-arkitekt hos Microsoft, Ray Ozzie, havde udarbejdet sin overordnede vision for Microsoft.

Visionen handlede om services på internettet.

Kød på visionen

I dag, to år senere, er der så kommet mere kød på visionen og Microsoft præsenterer en egentlig strategi

En strategi som Thomas Schnegelsberg, divisionschef for Office System i Microsoft, betegner som vigtig for Microsoft.

"Det her er vigtigt og er resultatet af Ray Ozzies vision om at software plus service er den vej som Microsoft skal gå." siger Thomas Schnegelsberg.

Måske ikke overraskende ser Microsoft fremtidens it-brug som en blanding af software på pc'en og virksomhedens servere samt services på nettet.

”Der er mange forskellige verdener. Du lever ikke kun på din pc og ikke kun på internettet. Samtidig har virksomhederne hele deres serverinfrastruktur. Det gælder om at kombinere det bedste fra de verdener.
Vi tror ikke et øjeblik på, at kunderne smider alle deres pc’er ud for at leve livet 100 procent på internettet, sådan som nogle aktører gør sig til talsmænd for,” siger Thomas Schnegelsberg.

"Nogle aktører" er blandt andet Google, men ifølge Thomas Schnegelsberg skal man ikke se Microsofts strategiudspil som et svar på Googles applikationer som Google Docs, der er en webbaseret office-pakke.

Mere end Google

"Det her er meget mere end Google. Det vi gør, er at vi både på forbrugerplan og på virksomhedsplan knytter pc og servere sammen med services på internettet. Vi knytter de tre verdener sammen på en effektiv og fornuftig måde for brugerne," siger Thomas Schnegelsberg.

Løsningerne baserer sig på Microsoft-produkter, hvilket eksempelvis betyder, at man får følgende meddelelse, hvis man prøver at tilgå Microsoft Office Live med en Firefox-browser:

"In order to use Microsoft Office Live, you will need to have Microsoft Internet Explorer 6 or later running on Microsoft Windows 2000, Windows XP, Windows Vista, or Microsoft Windows Server 2003"

Ifølge Thomas Schnegelsberg er Firefox dog understøttet, men Office Live-udviklingsgruppen har haft nogle tekniske udfordringer, der er ved at blive rettet, når disse linier læses.

Der er dog i sagens natur nogle af tilbuddene, der kun fungerer med Microsoft-produkter.

"Noget af funktionaliteten er knyttet til Microsoftprodukter. Eksempelvis er det Microsoft Office-brugere, der kan samarbejde via internettet. Den funktionalitet tager udgangspunkt i, at man er Office-bruger," siger Thomas Schnegelsberg.

Læs mere om Microsofts forskellige strategiske initiativer:

Microsoft Online

Microsoft Live

Microsoft Office Live Workspace

Microsoft Exchange Labs




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere