Artikel top billede

Foto: thepiratebay.org

Dansk fogedret spærrer for adgang til Pirate Bay

En større dansk internetudbyder skal spærre for kundernes adgang til Pirate Bay, har fogedretten afgjort.

En større dansk internetudbyder er af fogedretten blevet påbudt at spærre adgangen for firmaets kunder til den omdiskuterede svenske internetside Pirate Bay.

Det bekræfter Jesper Bay, der er marketingsdirektør hos den danske afdeling af IFPI.

Han fortæller, at selve spærringen af adgangen fra den endnu ukendte internetudbyder til The Pirate Bay foregår på samme måde som i Allofmp3-sagen, hvor selve IP-adressen på sitet blev blokeret hos Tele2 og andre ISP’er, som fulgte fogedrettens afgørelse.

”Det er præcis de samme principper, det hviler på, og det samme udgangspunkt, at man lukker for adgangen til et site som medvirker til pirateri,” siger Jesper Bay.

Kan sagtens omgåes

Den tekniske spærring er omdiskuteret, fordi den langtfra er umulig at omgå.

Og IFPI ved da også udmærket godt, at der er mennesker, som er dygtige nok til at omgå spærringen, bekræfter Jesper Bay.

”De kan i al fald ikke påstå, at de ikke vidste bedre,” siger Jesper Bay.

Adgangen skal lukkes

Juridisk set er der ifølge Jesper Bay tale om, at fogedretten har pålagt den endnu ukendte internetudbyder at lukke for kundernes adgang til The Pirate Bay.

I princippet skal afgørelsen følges omgående, men da det kan kræve lidt tid at få det tekniske på plads, får internetudbyderen nogle dage til at få afgørelsen foranstaltet.

Internetudbyderen har mulighed for at gå videre med sagen. Men det ser ikke ud til at blive aktuelt, fortæller Jesper Bay.

”Det har vi forstået, at den pågældende ikke har planer om,” siger Jesper Bay.

Dermed ser sagsforløbet ud til at følge fogedretsafgørelse i Allofmp3.com-sagen.

Dengang begyndte sagen med et påbud om spærring overfor Tele2.

Efter at resten af landets ISP’er havde slået sig i tøjret, fulgte de fleste udbydere ligesom Tele2-afgørelsen.

Andre ISP'er forventes at spærre

IFPI forventer da også en lignende udvikling med den aktuelle Pirate Bay-afgørelse, så andre ISP’er følger fogedrettens afgørelse.

”Det var i hvert fald det, som skete sidst. Vi skriver et brev rundt til alle relevante ISP’er med information om denne fogedretsafgørelse. Og så er det selvfølgelig lige vores håb, at de vil gøre lige som de gjorde sidst,” siger Jesper Bay.

Sker det ikke, er det ifølge Jesper Bay forholdsvist nemt at bede fogedretten om at give andre ISP’er et tiltegnet pålæg.

”Men det gætter vi på, at de færreste er interesserede i,” siger Jesper Bay.

Ifølge Jesper Bay ligger der et klart signal i afgørelsen om The Pirate Bay over for brugere såvel som internetudbydere.

Han fortæller, at IFPI regner med at offentliggøre navnet på internetudbyderen senere mandag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere