Artikel top billede

Bill Gates bejler til universiteter med gratis software

Gratis software til udvalgte universiteter og gymnasier over hele verden skal få næste generation af softwareudviklere til at bruge Microsofts produkter og teknologier.

Microsofts grundlægger Bill Gates lancerer i dag på Stanford University en ny gratis software-politik.

Planen er at tilbyde universiteter og gymnasier over hele verden gratis software til studerende på matematik- og videnskabsrelaterede uddannelser.

Det skriver Financial Times.

Ifølge avisen mener Bill Gates, at målet er at få flere til at udvikle programmer med Microsoft-produkter og 'øge innovationen af software, der kører på pc'er og Windows-servere'.

Op til 40 millioner gratister

Når planen, der kaldes Microsoft DreamSpark student program, er ført ud i livet, kan op til 40 millioner studerende i hele verden få lov til at lege med Microsofts professionelle version af udviklingsprogrammet Visual Studio og Expressions, der er et sæt af designværktøjer.

Computerworld har tidligere beskrevet Microsofts msdn aa-aftaler (Microsoft developer network academic alliance), hvor studerende også kan få gratis software.

Msdn aa-aftalen, som mange uddannelsesinstitutioner snyder sig selv og de studerende for, koster cirka 4.000 kroner, hvorimod den nye aftale er gratis.

Værn mod konkurrenter

I første omgang lanceres tilbuddet i USA, Kina og otte europæiske lande, herunder Storbritannien, Belgien, Frankrig, Tyskland, Spanien, Finland, Schweiz og Sverige.

Hos Microsoft Danmark ved man endnu ikke, hvornår programmet kommer her til landet, oplyser kommunikationschef Sara Helweg-larsen.

Den gratis softwareplan er et led i kampen mod open source-software samt mod konkurrenter, der har fundet stærkere fodfæste på universiteterne de senere år.

Blandt andre IBM med sin støtte til open source-udviklingsværktøjer som Eclipse, Adobe med Flash samt webapplikationer som Ruby On Rails har vundet indpas i det akademiske miljø.

Sikre næste generation af udviklere

Selv om Bill Gates i interviewet med Financial Times prøvede at nedspille truslen fra konkurrenterne, skal det nye tiltag ses som et led i at sikre softwaregiganten, at næste generations udviklere bruger Microsoft-teknologi, skriver avisen.

Det sker, fordi basen af uafhængige udviklere anses for at være et vigtigt våben i kampen om at sikre Microsofts Windows-platform som den dominerende platform.

Vigtigheden af denne gruppe for de store teknologivirksomheder har også fået Google til at tilbyde gratis ydelser til studerende, omend søgevirksomheden i stedet har fokuseret på at give gratis adgang til virksomhedens online-applikationer frem for udviklingsværktøjer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere