Artikel top billede

Accenture trækker sig ud af omstridt indkøbsprojekt

It-firmaet Accenture trækker sig ud af det omstridte fælles offentlige indkøbsprojekt af dokumenthåndterings-systemer. Traen overtager den tidligere leverandørs forpligtelser.

It-selskabet Accenture trækker sig ud af det fælles offentlig projekt til indkøb af elektroniske sags - og dokumenthåndteringssystemer.

Traen overtager alle forpligtelser efter Accenture i FESD-projektet, der ud over de to selskaber også tæller CSC/ScanJour og Software Innovation som godkendte leverandører.

Kommunikationschef Claus Wilkki fra Accenture kalder det en helt udramatisk beslutning.

"Det er et naturligt tidspunkt, da rammeaftalen udløber om et halvt års tid," siger han.

Han forklarer, at Traen og Accenture har haft en række fælles succesfulde projekter, men nu trækker selskabet sig altså fra FESD-projektet.

Claus Wikki oplyser, at det ikke indebærer at Accenture som sådan ændrer strategi i forhold til offentlige kunder.

Kommunikationschefen forklarer samtidig, at Accenture ikke vil være med i det kommende FESD2.

FESD1-projektet har været ramt af et hav af problemer, hvor kunder har kritiseret leverandørerne.

Sagen er sågar havnet på finansminister Lars Løkke Rasmussens skrivebord.

Traen tager over

Hos Traen er man tilfreds med at få lov at overtage forpligtelserne.

”Vi er glade for at overtage kunderne," siger administrerende direktør Camilla Gullits fra Traen Informationssystemer.

Hun understreger, at Traen er stolt af at kunne påtage sig dette ansvar.

Hvorfor går I yderligere ind i et så udskældt projekt?

"Vi tror grundlæggende på en fælles standard, så man ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang," siger hun.

Hun forklarer, at FESD2 også kan blive interessant, men det afhænger af den måde Økonomistyrelsen skruer projektet sammen på i fremtiden.

Hun forklarer, at kunderne nu formelt skal godkende overdragelsen til Traen.

Ifølge Computerworlds oplysninger har Økonomistyrelsen godkendt overdragelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere