Artikel top billede

No Country for Old Men er blot en blandt mange biografaktuelle film, der kan ses gratis på nettet.

Nye biograf-film kan ses gratis og lovligt på nettet

Nye film og tv-serier kan ses gratis fra et utal af hjemmesider, der ofte uploader materialet ulovligt. Det er dog ikke ulovligt at se filmene i Danmark, fastslår en advokat med speciale i ophavsret.

Antallet af streamings-kanaler med de nyeste biograffilm og tv-serier skyder frem på nettet som aldrig før.

På hjemmesider som Watch Movies, Surf the Channel og All U C ligger tusindvis af både nye og gamle videoer og venter på, at brugere over hele verden klikker på de mange links til film på originalsproget.

Og du kan læne dig mageligt til rette for at se en af de spritnye, gratis biograffilm uden at få popcornene galt i halsen ved frygten om, at lovens lange arm pludselig skulle banke på døren.

For det er ikke ulovligt at se filmene i Danmark.

"Så længe man kun streamer filmene, foretager man sig ikke noget ulovligt. Brugeren foretager sig således ikke nogen ophavsretligt krænkende handling ved at afspille filmene for sig selv eller sin husstand," forklarer it-advokat Kasper Heine fra advokat-firmaet Bender von Haller Dragsted.

Det skyldes, at filmene streames, og brugerne derfor ikke genererer en kopi i form af en video-fil.

"Hvis der genereres en fil, kan den godtroende bruger heller ikke rammes. En bruger i ond tro kan derimod rammes. Hvorvidt en bruger er i god eller ond tro, er i sidste ende overladt til en dommers bedømmelse, men der skal formentlig en del til for at statuere ond tro," siger Kasper Heine.

Ulovlig uploading

Selv om filmene sukker efter HD-kvalitet og ofte er garneret med asiatisk æstetik i kanten af skærmen, kan man stifte bekendtskab med eksempelvis Oscar-vinderen No Country for Old Men og de nyeste Simpsons-afsnit.

Selskaberne bag streamingstilbudene skilter dog ikke ligefrem med, hvor de gode tilbud kommer fra. Og det er der én god grund til.

"Det er efter dansk ret – og typisk også efter andre landes ophavsretslovgivninger – ulovligt at uploade og tilgængeliggøre film til offentligheden på nettet og i andre medier, hvis man ikke har samtykke fra rettighedshaverne.

Om der er indhentet samtykke fra udbyderne af de pågældende streaming-tjenester er tvivlsomt i dette tilfælde," forklarer Kasper Heine.

Fortsættes...

Skader ikke filmbranchen

Kasper Heine fortæller samtidig, at hvis danskere ønsker at slå sig ned som biograf-ejere på nettet med streramede film uden samtykke fra rettighedshaverne, så får de lynhurtigt et problem.

"Hvis et selskab i eksempelvis Danmark uploader film til en server i et land, der ikke anerkender rettigheder, så vil det selskab kunne retsforfølges efter dansk ret. Serverlandet har med andre ord ikke den store betydning for lovvalget," lyder forklaringen.

Skader ikke filmbranchen

Professor Ib Bondebjerg ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet mener ikke, at streamingkanalerne skader filmbranchen.

"Branchen ser alt for restriktivt på nettets muligheder. Man må jo sige, at internettet er kommet for at blive, men det er bare ikke alle, der har indset det," siger han som en kommentar til filmbranchens manglende tilstedeværelse på nettet.

Han glæder sig dog over, at Paramount Pictures, Metro-Goldwyn-Mayer og Lionsgate er gået sammen for at servere film på nettet.

"Det er godt, at nogen prøver at se, hvad der sker med en seriøs online-forretning med film. Jeg ville jo aldrig selv se en film på nettet i første omgang. Når jeg havde været i biografen ville det dog være dejligt, hvis jeg kunne finde og gense den på nettet," lyder det fra Ib Bondebjerg.

Han fremhæver tv-serien Matador som eksemplet, der overstråler alle filmbranchens lunkne holdninger til nettet som salgsmedie.

"Den har været vist seks gange og alligevel bliver den en salgssucces på DVD. Folk bliver jo ved med at hænge på produktet, hvis det er godt nok," afslutter han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere