ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
Teknisk set er LTE en modulationsteknik, der er den seneste variation af GSM-teknologi.
Udviklerne i 3rd Generation Partnership Project (3GPP) har kaldt det "Long Term Evolution", fordi de ser det som en naturlig videreudvikling af High-Speed Packet Access (HSPA) - GSM-teknologien der på nuværende tidspunkt bruges af operatører som AT&T til at levere 3G mobilt bredbånd.
GSM er den dominerende mobilstandard på verdensplan med mere end to milliarder globale kunder.
Men i USA er AT&T og T-Mobile de eneste operatører, der bruger GSM. Operatørerne Verizon og Sprint bruger begge konkurrenten Code Division til Multiple Access-teknologi.
Verizon har dog planer om at skifte til GSM, når virksomheden lancerer sit eget LTE-netværk i 2010.
Selv om det er alt for tidligt at sige, hvor meget success LTE får på virksomhedsmarkedet, indikerer de nuværende tendenser, at efterspørgslen efter teknologien vil stige væsentligt, fordi virksomheder kræver hurtigere bredbåndsforbindelser end nogensinde før.
For eksempel viser en undersøgelse, der for nylig er udarbejdet af analysefirmaet Chadwich Martin Bailey, at næsten halvdelen af alle virksomheder bruger 3G mobiltjenester, og at mere end en tredjedel har planer om at bruge Wimax-teknologi inden for det næste år.
Hvis efterspørgslen efter hurtigere mobilt bredbånd fortsætter, er det meget muligt, at LTE bliver konkurrent til Wimax som den mest anvendte standard til mobilt bredbånd, når det kommer på markedet i 2010.
Fortsættes ...



