Med debug-kortet har brugere endnu bedre adgang til FreeRunners interne virkemidler.

Anti-iPhonen OpenMoko på gaden i dag


Publiceret d. 4. juli 2008 kl. 12.57 | Antal kommentarer (9)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
OpenMoko har i dag lanceret open source-telefonen Neo FreeRunner. Det er efterfølgeren til Neo1973 fra sidste år. En telefon, der primært var rettet mod udviklere og de særligt eventyrlystne. Med FreeRunner har OpenMoko givet ambitionerne et puf opad og satser på et langt bredere marked.

Telefonens specifikationer følger fint med mange af de etablerede smartphones. Skærmen er med sine 2,8 tommer mindre end iPhonens 3,5 tommer, men opløsningen på OpenMoko er markant højere med 480x640 pixels. Wi-Fi, Bluetooth, GPS, bevægelsessensorer og endda et batteri, som brugeren selv kan skifte bringer FreeRunner på niveau med de fleste konkurrenter.

Telefonen mangler dog 3g, så dataoverførsler er henvist til det sløve GPRS eller Wi-Fi, hvilket kan blive et problem på mange mobilmarkeder, hvor kunderne forventer 3g. Et kamera, der efterhånden er standard på de fleste telefoner har OpenMoko også udeladt.

Konkurrence på åbenhed
I en verden af iPhone, Windows Mobile og med tiden Googles Android-platform vil OpenMoko skille sig ud fra mængden ved at være den mest åbne. Hvor et programs adgang til brugernes iPhone er styret med hård hånd af Apple, er adgangen til Android-telefoner ganske fri. Til gengæld skal applikationerne skrives i java.

Med OpenMoko er det hele frit. Udviklere kan skrive programmer i deres foretrukne programmeringssprog, der er adgang til at ændre i selve styresystemet - eller endda skifte det helt ud.

Brugerfladen på FreeRunner er elegant, men styresystemet er under løbende forbedring.

OpenMoko opfordrer endda nysgerrige brugere til at åbne telefonen for selv at pille ved de interne organer og sælger endda den rette skruetrækker til opgaven, hvis man køber et såkaldt debug board.

FreeRunner fås i to udgaver: En der virker på GSM 900-nettet, som vi bruger i Danmark og en, der er lavet til GSM 850-nettet som man finder i eksempelvis USA.

Telefonen kan købes via OpenMokos website, eller via distributører i Indien, Frankrig, Tyskland og Storbritannien og i Nordamerika.

Prisen er 399 dollars svarende til 1.888 kroner. I skrivende stund er GSM 900-modellen dog allerede udsolgt.




Kommentarer - Debatoversigt


Linux
4 indlæg

HMmm
1 indlæg

Mest for udviklere
1 indlæg

Anti-iPhone??
3 indlæg

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (2) | læs »





 
White papers
I dette Computerworld webcast, ledet af Frank Deangelis, får du svar på alle spørgsmål vedrørende...

Mangler din virksomhed bedre support af mobile enheder? Det ved du ved at svare på følgende tre...

Få ren mobiltelefoni og giv stadig kunderne den velkendte service af en PC betjent...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.