Artikel top billede

Ministerium: Kan pirat-forbindelser kappes?

Kulturministeriet vil vide, hvad telebranchen gør for at forhindre piratkopiering. Teleselskaberne frygter, at de skal pålægges et større ansvar for kundernes brug af internettet.

Kan I kappe piraters internetforbindelse og hvordan kan I forhindre piratkopiering?

Det er to ud af otte spørgsmål, som Kulturministeriet har stillet til de danske teleselskaber.

Det fremgår af en e-mail fra Kulturministeriet, som Computerworld er kommet i besiddelse af.

Teleskaberne frygter, at spørgsmålene er udtryk for, at teleindustrien skal pålægges et større ansvar for kundernes brug af internettet.

"Vi kan kun skride ind overfor pirater, hvis vi opdager dem. Derfor antager Kulturministeriet åbenbart, at det er vores opgave at overvåge kunderne på nettet. Det undrer os, fordi lovgivningen fastslår, at teleselskaberne ikke er ansvarlige for, hvad kunderne bruger tjenesterne til," siger Jens Ottosen-Støtt, der er juridisk chef i Telia og formand for brancheforeningen Telekommunikations-industrien i Danmark.

Spørgsmålene kommer som et led i en række møder om ophavsret på internettet, som Kulturministeriet holder. På møderne deltager repræsentanter fra den danske telebranche og musikindustrien.

Videnskabsminister Helge Sander har tidligere oplyst, at han på baggrund af Kulturministeriets møder vil overveje, om Danmark skal følge i hælene på de lande, der arbejder på at kappe internetforbindelsen til internettets pirater.

Teleselskaber: Ikke vores bord
Jens Ottosen-Støtt fortæller, at Kulturministeriet og musikindustrien ikke skal forvente, at teleselskaberne vil optrappe jagten på pirater med mindre politikerne vælger at pålægge dem et større ansvar.

"Musikindustrien vil gerne have os til at gå længere, men gør vi det, vil det forrykke balancen mellem hensynet til rettighedshaverne og hensynet til privatlivets fred. Det er et principielt spørgsmål, som vi ikke mener skal besluttes i et lukket mødelokale, men er et spørgsmål for politikerne," siger Jens Ottosen-Støtt.

Teleselskaber vil ikke lege politi

Jens Ottosen-Støtt bakkes op af Christian Wulff Søndergaard. Han er public affair-chef hos Telenor, som blandt andet ejer internetudbyderen Cybercity.

"Vi mener ikke, at vi har et ansvar for, hvad vores tjenester bliver brugt til. Vi undrer os lidt over spørgsmålene, fordi vi opfatter piratkopieringen som et mellemværende mellem rettighedshaverne og dem, der udbyder de ulovlige tjenester," siger Christian Wulff Søndergaard.

Når Telenor alligevel deltager i samarbejdet hos Kulturministeriet, er det for at modvirke, hvad Christian Wulff Søndergaard opfatter som et stigende pres for at få teleselskaberne til at tage ansvar for brugen af deres tjenester.

"Vi føler, at der et stigende ønske om at pålægge os at spærre sider, overvåge vores kunders færden og udlevere oplysninger om kunderne uden forudgående dommerkendelse, og vi vil gerne forsvare vores kunders retssikkerhed," siger Christian Wulff Søndergaard.

Meldingen er nøjagtig den samme hos TDC.

"Det er ikke vores opgave at lege internetpoliti, og det har vi tænkt os at fortælle Kulturministeriet," siger Heidi Juul, der er afdelingschef for TDC's afdeling for markedsret.

Fransk model ligger ikke i kortene

Kulturministeriet oplyser, at spørgsmålene er et led i ministeriets arbejde med at få overblik over problemstillingen.

"Vi skal have overblik over, om de nuværende regler er hensigtsmæssige. Modellen, hvor piraterne får kappet deres internetforbindelse, ligger ikke umiddelbart i kortene, men det er endnu for tidligt at sige, hvad vi kommer frem til," siger Bente Skovgaard Kristensen, der er kontorchef i afdelingen for Medier og Idræt hos Kulturministeriet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere