Artikel top billede

Verdens største søgemaskine er langt fra optimal

Google 10 år: I anledning af Googles 10 års jubilæum har Computerworld talt med kendte it-danskere om søgemastodonten. Martin Thorborg mener, at Google-succesen står for fald.

Google fandt en søge-algoritme, der virkede bedre end nogen andet it-virksomhed kunne hamle op med, og derfor har selskabet den mindst ringe søgemaskine på markedet lige nu.

Sådan karakteriserer manden bag den tidligere danske søgemaskine Jubii, Martin Thorborg, årsagen til succesen for verdens største søgemaskineselskab.

"Men når jeg søger på sex og min kone søger på sex på Google, så får vi det samme resultat. Det er jo langtfra optimalt," lyder kritikken fra MartinThorborg.

Han peger derfor på, at fremtidens søgemaskiner vil være langt mere personorienterede i søgeresultaterne end Google, Yahoo og Microsofts Live Search kan præstere på nuværende tidspunkt.

"Når vi kigger tilbage på aktuelle Google-søgninger om fem år, så vil de være fuldstændigt forældede, og det er ikke sikkert, at Google vil være i front til den tid," siger Martin Thorborg.

Årsagen til at Google kan blive stækket, er ifølge Martin Thorborg, at selskabet spreder sig udover for mange produkter.

Det forklarer han med, at AltaVista for 10 år siden var den mest udbredte søgemaskine, og da AltaVista forvandlede sig til en portal, røg populariteten lige med det samme.

"Vi gik alle mod portal-tankegangen i slutningen af 1990'erne, hvorimod Google koncentrerede sig om ét kerneprodukt - nemlig søgninger. Microsoft spreder sig jo også ud på alle mulige områder, men så bliver det meget nemmere at overhale virksomheden på de områder, hvor Microsoft ikke står så stærkt," siger Martin Thorborg.

Bliver for stor

Problemet for Google er dog ifølge Martin Thorborg, at selskabet er fanget af sin egen succes, hvor aktionærerne og andre interessenter konstant forventer vækstrater.

når søgemaskine-forretningen ikke kan udvides mere, så er selskabet tvunget ud i mere eller mindre succesfulde bi-produkter.

"Jeg er ret sikker på, at Googles magt vil være mindsket om nogle år, fordi virksomheden bliver for stor og bureaukratisk. Innovations-evnen forsvinder simpelthen, og det åbner et stort hul for nye og bedre søgemaskine-selskaber," pointerer Martin Thorborg.

Han understreger dog, at fordi Google er blevet en så stærk magtfaktor på nettet, så vil selskabet ikke forsvinde ud i den blå luft inden for de næste ti år.

Læs mere om Google i fredagens trykte udgave af Computerworld




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan vil AI-assistenten Microsoft Copilot transformere processer og dit arbejdsliv

Med Microsoft Copilot får du for første gang en intelligent, personlig assistent ved hånden, som kan løse opgaver og lette hverdagen. Få inspiration til, hvordan Copilot kan automatisere rutineopgaver og transformere din hverdag.

18. juni 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

20. juni 2024 | Læs mere


Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere