ANNONCE:
Ib Kunøe og Asger Jensby er bagmænd - men på den fede måde.
De er langt fra alene, men deres lokale forankring og relativt store synlighed placerer dem ofte i offentlighedens søgelys på både godt og ondt, mens en lang række andre investorer holder en meget lavere profil eller er helt usynlige som leverandører af kapital til kapitalfonde.
I dagens Computerworld giver analytiker Anders Elbak en klar analyse af, hvor han ville satse sine sparepenge:
"Det sikre vil være at vælge Ib Kunøe med de etablerede selskaber. Her er der mindst risiko for, at afmatningen rammer hårdt. Mens det mere usikre vil være Asger Jensbys portefølje, hvor der på den positive side selv i afmatningstider er mulighed for den store gevinst, men på den negative side også er risiko for, at nedturen rammer hårdere."
Strømlinet model
Ib Kunøes "balls, brains and heart-portefølje" indeholder den store Ementor/Topnordic-konstruktion, som Kunøe orkestrerede ved at fusionere Topnordic med Ementor og købe hardwareleverandøren Atea fra WM-data og 3I.
Med finansiel virtuositet udnyttede han sit foretrukne instrument - børsnoteringen - til at skabe en slagkraftig nordeuropæisk it-leverandør. En model for fremtidens afsætning af it.
En strømlinet model for afsætning er også målet med Columbus IT Partner, der med Ib Kunøe for bordenden i bestyrelseslokalet fortsat har tryk på arbejdet med at udvikle og levere løsninger bygget af produkter fra Microsofts kollektion af forretningsapplikationer.
Kunøes disciplin ser ud til at have gavnet den innovative teenager, hvor resultaterne er blevet positive samtidig med, at selskabet har fået fodfæste på det marked, hvor it-investeringerne eksploderer - Rusland.
Fortsættes ...



