Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Red Hat beta-tester virtualiserings-værktøjer

Tema: Open source-selskabet Red Hat er begyndt at beta-teste en ny serie virtualiserings-værktøjer, der skal bruges i konkurrencen mod VMware, Citrix og Microsoft.

Red Hat har netop indledt en beta-test af en ny serie virtualiserings-produkter.

Red Hat Enterprise Virtualization-produkterne inkluderer blandt andet en hypervisor, RHEV-H, og styrings-værktøjer til server- og desktop-virtualisering.

"Vi er i en unik position til at kunne tilbyde en omfattende serie af virtualiserings-produkter, der går lige fra en 'standalone' hypervisor til et virtuelt operativsystem til en omfattende virtualiserings-styrings produkt-suite," udtaler Scott Crenshaw, der er vice president for Platform Business-enheden hos Red Hat.

De nye virtualiserings-produkter bygger videre på de virtualiserings-features, der er integreret i Red Hats Enterprise Linux operativsystem.

Open Source - delvist

Red Hat, der er et globalt foretagende med hovedkontor i North Carolina og har over 2500 ansatte, er med de kommende produkter i konkurrence med selskaber som VMware, Citrix og Microsoft, der har satset stort på virtualiserings-teknologierne i de seneste år.

Red Hat skiller sig dog lidt ud ved af komme fra open source-siden.

Til Internetnews.com fortæller Navin Thadani, en af lederne fra Red Hats virtualiserings-afdeling, at selve virtualiserings-hypervisoren er open source, mens styrings-værktøjerne i øjeblikket ikke er.

"Vi vil se på at gøre styrings-værktøjerne open source, når vi når til at frigive en version på tværs af platforme," udtaler han.

Den nye hypervisor, der bygger videre på KVM fra Qumranet, skal erstatte den gamle Xen-hypervisor.

KVM fik Red Hat fingrene i, da selskabet sidste år købte virksomheden Qumranet for 107 millioner dollar.

Virtualisering hitter

Både server- og desktop-virtualisering er langt fremme på prioriterings-listen i mange virksomheder, hvis man skal tro de store it-analysehuse, der forventer høje vækstrater på området.

Gartner vurderer, at virtualiserings-software vil omsætte for knap 16 milliarder kroner i det indeværende år, hvor der globalt set vil være en tilslutning på 20 procent af virksomhederne mod de nuværende 12 procent.

Inden for desktop-virtualisering vil omsætningen blive tredoblet for de helt store spillere som VMware, Citrix og Microsoft, der sammen med en række mindre firmaer ifølge Gartner skal deles om en omsætning på knap to milliarder kroner i 2009.

Hos IDC, der opererer med et noget mere udvidet begreb for desktop-virtualisering, så også remote-computing eller traditionelle tynde klienter tæller med, regner man med en omsætning på 12 milliarder kroner i 2010.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere