Artikel top billede

"Hvis man ikke kan lide forandring, så er it-branchen, nok ikke det rigtige sted at være," sagde Steve Ballmer til Microsofts partnere, da han blev spurgt om, hvad skiftet til cloud-computing betyder for partnerne.

Ballmer: It er motoren i økonomisk genrejsning

Microsofts topchef har aldrig været mere optimistisk. I Vesteuropa er kunderne igen begyndt at investere de sidste par måneder.

NEW ORLEANS - Økonomisk nulstilling. Microsofts topchef Steve Ballmer hører til den voksende gruppe af topchefer og politikere, der hellere bruger ordet nulstilling i stedet for krise eller recession til at beskrive den nuværende økonomiske situation.

"Økonomien skulle simpelthen bankes ned. Før nulstillingen startede, udgjorde gælden i USA 300 procent af bruttonationalproduktet."

Sådan sagde Steve Ballmer, da han i en usædvanlig alvorlig og ydmyg tone talte til Microsofts partnere på den årlige partnerkonference, der finder sted frem til torsdag i New Orleans. Men hans hovedpointe var, at it bliver motoren i udviklingen af økonomien efter denne nulstilling.

Produktivitet og innovation

"Det vil ikke være ny gældsætning, der skaber økonomisk udvikling og vækst igen. Nej det vil være udvikling i produktivitet og innovation," sagde Steve Ballmer.

"It bliver den vigtigste drivkraft i genrejsningen af økonomien. Uanset om vi taler energi, forskning eller udvikling - alle de steder væksten skal komme fra vil være drevet af investering i it til at skabe den nødvendige udvikling i produktivitet og innovation," sagde Steve Ballmer.

"Jeg er mere optimistisk end nogensinde før. For vi har enorme forretningsmuligheder i vores branchen. Meget af teknologien er på plads og det samme gælder udviklingen af de næste generationer, nu skal vi sælge."

Forskning for ti milliarder

Microsoft investerer årligt lige under ti milliarder dollars i forskning og udvikling. Og med over en milliard Windows brugere og 500 millioner Office brugere er udgangspunktet for salg ikke så dårligt.

Lige nu sker der også et skift. Ifølge Alexander Stüger, der er topchef i Microsofts vesteuropæiske organisation, så har Microsoft de seneste måneder oplevet øget efterspørgsel fra virksomhederne.

I sin tale til partnerne lagde Steve Ballmer dog ikke skjul på, at der ikke er nogen grund til at vente på opsvinget. Forudsætningen for en bedre økonomisk udvikling er ifølge Ballmer nemlig salget af de mange nye produkter, som Microsoft lancerer i det kommende år med Windows 7 og Office 2010 som flagskibene.

"I skal sælge værktøjerne, der får gang i økonomien. Hvor kunderne tidligere talte om at gøre mere med mindre, så lyder det nu i stedet: med mindre gøre mere. Og selvom det lyder ens, så er udgangspunkterne vidt forskellige. Men husk, at der jo ikke er nogen, der fuldstændig har droppet innovationen," sagde Steve Ballmer.

Partnerskab i skyen

I spørgetimen efter talen blev Steve Ballmer spurgt direkte om, hvordan Microsoft vil håndtere skiftet fra pc-baseret databehandling til internetbaseret databehandling, når det gælder partnerne. Og svaret kom prompte i form af en understregning af, at den forretningsmodel, Microsoft nu har leveret for cloud-platformen Azure gør det muligt at give kunderne et reelt valg mellem at køre Microsofts produkter hjemme i virksomheden, gennem en hostingpartner eller som en cloud-løsning hos Microsoft.

"I det lange løb ligger forretningsmuligheden i at levere værdi i forbindelse med de hostede standardløsninger. Og så må vi bare konstatere, at hvis man ikke kan lide forandring, så er it-branchen, nok ikke det rigtige sted at være," sagde Steve Ballmer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere