Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

NEC og Renesas danner gigantisk chip-producent

De japanske chip-producenter NEC Electronics og Renesas Technology planlægger en sammenlægning i slutningen af april 2010.

Computerworld News Service: En planlagt sammenlægning af de to store chip-producenter, NEC og Renesas, vil skabe verdens tredjestørste chipproducent målt i omsætning.

Virksomheden vil desuden være ledende på markedet for micro-controllere og de såkaldte system-on-chip-produkter (SoC) til biler og mobilenheder.

Det nye firma vil få navnet Renesas Electronics Corporation og vil blive ledt af NEC's nuværende administrerende direktør, Junshi Yamaguchi, fortæller virksomhederne i en fælles pressemeddelelse.

Sammenlægningsplanerne kom i stand som en reaktion på den voldsomme konkurrence, der findes på chipmarkedet i dag, siger de.

Tidligere i år lovede NEC Corporation, som er moderselskab til NEC Electronics, at datterselskabet ville komme til at gennemgå 'gennemgribende reformer', og sammenlægningen ser ud til at være resultatet. Japanske virksomheder bliver ofte sammenlagt i krisetider, siger analytikere.

De to selskaber har tilsammen haft tab på mere end 16 milliarder kroner i løbet sidste regnskabsår, som endte 31. marts, og en samlet omsætning på næsten 72 milliarder kroner.

Intel stadig størst

Den samlede omsætning er stor nok til at sikre det nye firma en tredjeplads på listen over verdens største chip-producenter.

Intel er stadig nummer ét med en omsætning på godt 175 milliarder kroner. Derefter kommer henholdsvis hukommelses-giganten Samsung Electronics med en omsætning på knap 88 milliarder kroner og Toshiba, der har en omsætning på godt 57 milliarder kroner.

Det nye Renesas Electronics vil få en svær opgave med at beholde pladsen på listen. Virksomheden får dog en håndsrækning i form af knap 12 milliarder kroner fra de nuværende ejere af NEC Electronics og Renesas.

De to chip-producenter er begge født i slipstrømmen fra dotcom-boblen. NEC Electronics blev afledt fra NEC Corporation og Renesas blev skabt ud af sammenlægningen mellem de to chip-afdelinger på virksomhederne Hitachi og Mitsubishi Electric.

Når sammenlægningen er gennemført, vil NEC Corporation eje 33,42 procent af Renesas Electronics, mens Hitachi vil sidde på 30,72 procent af virksomheden og Mitsubishi på 25,14 procent. Banken Japan Trustee Services Bank vil desuden eje 1,54 procent.

Virksomhederne skal bruge både aktionærernes og myndighedernes godkendelse, før sammenlægningen kan gennemføres.

Chip-producenter over hele verden blev ramt hårdt af krisen. I januar gik det tyske firma Qimonda konkurs og i marts fulgte det amerikanske Spansion efter. Derudover har den taiwanesiske regering grundlagt en ny virksomhed, Taiwan Memory Company, der skal lede konsolideringen af landets forgældede DRAM-producenter.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere