Publiceret d. 23. september 2009 kl. 10.00
ANNONCE:
Justitsministeren nedsatte i 2008 et ekspertudvalg, der i Betænkning om restaurationers adgang til identitetsoplysninger på personer med restaurationsforbud blandt andet foreslår etablering af et privatdrevet register til brug for landets restaurationer.
Registret skal indeholde navne, cpr-numre, fotos og biometriske fingeraftryk på personer med politiforbud.
Det ser ud som om, betænkningens forslag baner vej for en delvis privatisering af retsvæsnet samt en organiseret informationsindsamling og -udveksling af personfølsomme oplysninger mellem politiet og udenforstående.
Lad os derfor kigge nærmere på grundlaget for betænkningens forslag, inden vi begynder at diskutere teknik og valg af positiv eller negativ genkendelse.
I 2007 blev der udstedt 1.927 politiforbud med tidsbegrænset adgang til restaurationer, herunder natklubber, værtshuse og diskoteker.
Tør vi overtræde persondataloven?
Knap halvdelen af de udstedte forbud skyldtes "værtshusuorden og slagsmål eller anden voldelig, støjende eller truende adfærd", mens 4,6 procent var mere alvorlige tilfælde som "sigtelser for overtrædelse af våbenlovgivningen".
I samme periode blev der noteret 412 overtrædelser af udstedte forbud svarende til 0,05 procent af de mellem 3/4 og en million gæster på landets værtshuse og diskoteker.
Tør vi løbe risikoen for overtrædelse af persondataloven ved at registrere personfølsomme oplysninger på op til en million gæster på landets diskoteker, værtshuse og natklubber for at beskytte os mod 0,05 procent bøller?
Ved enhver handling følger en risiko.
Dog er jeg ikke sikker på, at risikoen er værd at løbe i dette tilfælde, da konsekvensen for de uskyldige kan være stor.
Særligt fordi der er tale om en situationsbestemt indsamling og registrering.
Fortsættes ...
